Steno Partner Regionshospital Nordjylland

I slutningen af 2017 vedtog Regionsrådet for Region Nordjylland og bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden en fælles vision og drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) for at styrke og løfte kvaliteten i diabetesindsatsen i Region Nordjylland.

Som regionens nye kraft- og videnscenter for diabetesbehandling og forebyggelse af senkomplikationer er SDCN sat i verden for at bremse tilvæksten af nye tilfælde af diabetes i Region Nordjylland og forebygge og minimere udviklingen af senkomplikationer hos personer, som allerede har diabetes. I sommeren 2018 blev der indgået en aftale om et Steno Partnerskab mellem Steno Diabetes Center Nordjylland og Regionshospitalet Nordjylland. Regionshospital Nordjylland skal som Steno Partner udvikle og afprøve en række af de supplerende aktiviteter fra SDCN og være med til at sikre, at resultaterne af udviklingstiltag og kvalitetsløft i diabetesindsatsen udbredes til hele regionen.
Aftalen bygger videre på det arbejde, der allerede i dag finder sted ved Regionshospital Nordjylland med henblik på at styrke og udvikle behandlingskvaliteten, den kliniske diabetesforskning samt personalets kompetencer på diabetesområdet, samt iværksætte aktiviteter/projekter, som imødekommer særlige lokale behov og ønsker i forhold til diabetesbehandlingen. Siden efteråret 2020 har den administrative forankring af Steno Partner aftalen været i Center for Klinisk Forskning (CKF).

Formål

Aftalen har til formål:

  • At understøtte Regionshospital Nordjyllands løbende samarbejde med SDCN, således der sikres prioritering af deltagelse i planlægning og implementering af tilbud, der udspringer af SDCN.
  • At understøtte at Regionshospital Nordjylland bliver en aktiv deltager og medinitiativtager til at fremme den samlede behandling af diabetes i Region Nordjylland. At understøtte udvikling af daglig praksis, projekter og ideer, som kan komme diabetesindsatsen på tværs af regionen til gavn.
  • At bedrage til at hospitaler og SDCN på sigt kan tiltrække ekstern finansiering til fælles forsknings- og udviklingsprojekter.

Vision

SDCN skal øge livskvalitet og livslængde for borgere med diabetes.

Målsætninger

Følgende fem overordnede målsætninger konkretiserer SDCN's vision for diabetesindsatsen i Region Nordjylland:

  • Patientcentreret og evidensbaseret behandling og forebyggelse af komplikationer af diabetes på høje­st faglige niveau.
  • Klinisk og tværfaglig forskning på internationalt ni­veau til gavn for alle borgere med diabetes.
  • Borgere med diabetes er optimalt rustet til at hånd­tere egen sygdom og forebygge komplikationer. 
  • Tværsektorielt samarbejde om forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af diabetes. 
  • Udvikling, afprøvning, dokumentation og udbredelse af digital sundhed på diabetesområdet.
  • SDCN skal skabe en sammenhængende diabetesbehandling tæt på borgeren.
  • SDCN skal bremse tilvæksten af nye diabetestilfælde.


     

 

STENO igangværende projekter