Laboratorie

Center for Klinisk Forskning (CKF) råder over et moderne molekylærbiologisk laboratorium med tilhørende biobank. Laboratoriet er funktionsopdelt med vådlaboratorier, et genteknologisk klasse I og biologisk klasse 2 cellelaboratorium, et PCR-laboratorium samt et skærerum til arbejde med histologiske snit.

Centrets laboratoriefaciliteter benyttes af egne forskere og studerende, og der gives mulighed for at andre forskere ved RHN og eksterne samarbejdspartnere, kan benytte laboratoriets faciliteter og biobank.

Vi tilbyder 

Laboratoriet understøtter en lang række forskningsprojekter. Vi er bl.a. specialiseret i analyser af det humane mikrobiom, samt påvisning af virus i biologisk materiale. Derudover deltager vi i lægemiddelstudier, hvor vi varetager blodprøvetagning, efterbehandling af prøver og forsendelse til firma.

Ved opstart af nye projekter, tilbyder vi hjælp med protokolgennemgang, logistik, prøveindsamling, prøvebehandling, diverse analyser og opbevaring i biobank.

Udstyr

Laboratoriet råder over:

  • BSL-2 LAFbænk (LaboGene ScanLaf MARS)
  • Nucleocounter® NC-3000TM (ChemoMetec)
  • FLUOstar® Omega (BMG Labtech)
  • QIAcube (QIAGEN)
  • QIAcube Connect (QIAGEN)
  • 2100 Bioanalyzer (Agilent)
  • Stratagene Mx3005P qPCR System (Agilent)
  • Mastercycler® nexus (Eppendorf)
  • G:BOX Chemi XRQ (Syngene)
  • MinION (Oxford Nanopore Technologies)
  • MICROM HM 355S (Thermo Scientific).

Biobank

I 2017 fik CKF laboratoriet sin første -80 grader fryser til opbevaring af forskningsprøver. Dette blev starten til den nuværende biobank, RHN-CKF biobank, som pt. huser 6 frysere. Derudover er der etableret et fjernlager, placeret under CKF, med plads til yderligere 10 frysere. Biobanken ligger centralt placeret i CKF, med tilkoblet alarm og køleanlæg.