Skou Auditoriet

Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der begyndte sin medicinske karriere på hospitalet i Hjørring, lægger navn til hospitalets auditorium.

Auditoriet er opkaldt efter professor Jens Christian Skou (1918 - 2018), der i 1997 modtog Nobelprisen i kemi. Prisen fik han for identificeringen af den universelle natrium-kalium pumpe, der findes i alle levende celler, og som står for reguleringen af cellens indre miljø – det osmotiske tryk.

Jens Christian Skou påbegyndte lægestudiet i 1937, og hans kliniske karriere blev indledt med turnus og et års kandidatansættelse på Centralsygehuset i Hjørring.

Her fik han hurtigt lov at operere. Stedets kirurgiske overlæge havde nemlig mange andre gøremål. Det var i 1944, englænderne kastede våben ned over Nordjylland, og de skulle jo samles op. Imens måtte den unge kandidat så operere - og begyndte her at fatte interesse for, hvad der egentlig skete under bedøvelse med hensyn til fordeling og transport af ioner og stoffer i den menneskelige organisme – som jo sidenhen førte videre til studierne af natriums og kaliums aktive transport over cellemembraner.

En lang vej

Som forskerspire i Hjørring dengang havde den unge Skou kun ringe adgang til videnskabelig litteratur. Ligeledes var de forskningsmæssige ambitioner på sygehuset meget beskedne dengang, og Skou befandt sig derfor uden et kollegialt miljø i forhold til videnskabeligt arbejde.

Det holdt dog ikke Skou tilbage. Han fortsatte i de følgende år ufortrødent detektivarbejdet og efterhånden dannede der sig et billede af mekanismen bag natrium-kalium pumpen. Et arbejde, der mundede ud i, at han i 1957 publicerede artiklen, der for alvor placerede ham i den forskningsmæssige verdenselite. Men der skulle gå rigtig mange år, før opdagelsen og dens konsekvenser fremstod klart. Først i 1997 kom henvendelsen fra Nobelkomiteen.

Et lysende eksempel

Skous karriere og bedrift er værd at ære. Derfor rettede Regionshospital Nordjylland henvendelse til Skou for at spørge, om vi måtte navngive Auditoriet efter ham, hvilket han heldigvis sagde ja til.

Mens Skou i krigsårene stod temmelig alene med sine forskerambitioner i Hjørring, så har man på hospitalet i dag anerkendt vigtigheden af forskningsmuligheder. Det førte i 2009 til etableringen af Center for Klinisk Forskning i samarbejde med Aalborg Universitet.

Centret vejleder og støtter operationelt op om en række forskningsområder, men en essentielt opgave for centret er også at skabe forbindelser og adgang til andre forskermiljøer, som ligger udenfor det, der kan varetages på hospitalet.

Professor Ulrik Baandrup: Skous tilgang til forskning inspirerer også den dag i dag på Center for Klinisk Forskning

Opbakning til uprøvede talenter

Selvom det er mange år siden, at Jens Christian Skou havde sin gang på hospitalet, så er han og ikke mindst hans tilgang til forskning værd at have i baghovedet.

- Som mindre forskningssted er Skou et lysende eksempel for os. Han vægter, at der skal være mulighed for at støtte den gode ide, initiativet og dem, der tør forfølge deres ideer, og det er helt centralt for os, siger professor og tidligere leder af Center for Klinisk Forskning Ulrik Baandrup.

Skou brugte opmærksomheden omkring Nobelprismodtagelsen til at sætte fokus på ønsket om at give yngre forskere bedre muligheder og adgang til bevillinger. Som han skriver i sin biografi:

”I virkeligheden er det jo mærkelige arbejdsvilkår, man byder forskerne. Tænk hvis man i kommuner, amter eller stat sagde til de ansatte embedsmænd: Her er et kontor, et bord og en telefon. Hvad I ellers skal bruge for at udføre jeres arbejde, det må I søge fra en fond, vi har oprettet til formålet, men det bliver kun de bedste 15-20 %, der kan få penge. I andre må klare jer, som I kan, eller prøve at søge private kilder. Eller beskæftige jer med noget, der ikke koster penge. Fremstillet på den måde kan enhver se det absurde i situationen”.

Skou argumenterer i biografien for, at grundforskning skal drives af universiteterne, som selv skal råde over tilstrækkelige bevillinger. Disse bevillinger skal universiteterne selv fordele, og forskningslederne skal respektere forskernes uafhængighed til selv at vælge deres forskningsemner. Det gælder især de unge forskeres valg. Ellers stagnerer videnskaben.

Initiativ og flid

Titlen på biografien er ”Om heldige valg”. Skou skriver også, at han selv var heldig. Men det er ikke gjort med held. At få den rigtige ide og forfølge dens muligheder kan kun den, der både behersker den traditionelle faglige viden, og som kan frigøre sig fra traditionen og tænke nyt.

- Selvom Skou skriver om universitetsbaseret forskning, så er hans karriere og holdning en kæmpe inspiration også for et regionshospital som os. Ved at tage del i forskningen har vi meldt os ind i udviklingen og det giver os mulighed for at tiltrække de kandidater, der har ambitioner i den retning. I den forbindelse er det essentielt, at der er penge til ph.d. studerende, så de har mulighed for at komme i gang med deres forskning, siger Ulrik Baandrup.

Kig ud, ræk ud

Ifølge Ulrik Baandrup kan vi lære en anden vigtig lektie af Skous karriere. Nemlig at bevare udsynet:

- Vi må ikke lukke os om os selv. Det er vigtigt at række ud og få involveret dem, der kan bidrage med viden til det, vi gerne vil. Man skal være åben, tage ud og knytte kontakter. Deltage i netværk og konferencer. Tage imod inspiration.

Og hvem ved? Så kan det måske være, at Sygehus Vendsyssel en dag kan medvirke til at Danmark får endnu en Nobelprismodtager. 

Læs mere om Jens Christian Skou på Aarhus Universitets hjemmeside

Eller giv dig i kast med Jens Christian Skous biografi ”Om heldige valg. Eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til” udgivet på Aarhus Universitetsforlag 2013.