Sygeplejestuderende

Vi modtager sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på Regionshospital Nordjylland på 1., 2. og 6. semester. De kliniske uddannelsessteder er fordelt på 3 matrikler - Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev. Uanset hvor du kommer hen, gør vi vores yderste for, at du får et lærerigt uddannelsesophold på hospitalet.

Her vil du opleve et godt og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor læringssituationerne foregår i nær kontakt og i et samarbejde med patienten. Sygeplejen tager udgangspunkt i Fundamentals of Care.

Din læring vil blive understøttet af en kompetent og engageret vejleder, der tager udgangspunkt i dit faglige niveau, så der sker en gradvis udvikling af din faglighed og sygeplejefaglige identitet.

Du vil opleve at blive inddraget i et miljø, hvor personalet udfordrer hinanden fagligt og italesætter forskellige perspektiver på sygeplejen. Dermed synliggøres læringsmulighederne for dig.

På Regionshospital Nordjylland kvalitetssikrer vi den kliniske uddannelse ved at bruge vores Strategier for Klinisk undervisning aktivt. Vi afholder årligt statusmøder på de enkelte afsnit og herigennem iværksættes udviklingstiltag i forhold til uddannelsesopgaven.

 

Videohilsen fra din vejleder: (siden er under opbygning)

Hjørring:


Frederikshavn:

 

Brønderslev:

 

Opdateret