Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling udfører et tværregionalt forskningsprojekt, hvor vi evaluerer et nyt trådnet til behandling af mindre bugvævsbrok.
Du vil blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojektet, hvis du bliver indstillet til planlagt operation for mindre bugvægsbrok.
Hvis du siger ja til at deltage, kan du forvente følgende:
- 10 dage efter operationen bliver du inviteret til fjernelse af tråde og ultralydundersøgelse af operationsområdet.
- 90 dage efter operationen vil vi kontakte dig telefonisk og høre, om operationen har haft en gavnlig effekt på din livskvalitet.
- 1, 3 og 5 år efter operationen vil vi kontakte dig igen med det samme formål samt slå op i din patientjournal.
- Deltagelse i studiet kræver ét ekstra besøg på hospitalet.
For at hæve studiets kvalitet er du og den læge, der vil undersøge dig efter operationen, "blindede". Det betyder, at I ikke har kendskab til, hvilken type net der er blevet anvendt under operationen. Når studiet er færdigt, gør vi alle data tilgængelige.
Før du beslutter, om du vil deltage, vil vi bede dig om at læse denne deltagerinformation: