Sundhedsvidenskabeligt studie om nyt trådnet til behandling af bugvævsbrok
Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Brok og Galdevejssygdomme, Regionshospital Nordjylland, Hjørring.
Før du beslutter, om du vil deltage, skal du fuldt ud forstå, hvad studiet går ud på, og hvorfor vi gennemfører det. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt.
Du vil blive inviteret til en samtale om studiet, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille spørgsmål. Du er velkommen til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til samtalen.
Hvis du beslutter dig for at deltage i studiet, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive samtykkeerklæringen.
Det er frivilligt at deltage. Du kan når som helst, og uden at give en grund, trække dit samtykke tilbage. Det vil ikke få konsekvenser for din videre behandling