Kom godt i gang med amning

Når barnet er født, får du det op til dig, så I har hud-mod-hudkontakt. Denne kontakt har I i minimum 1 time, eller indtil barnet har fået sit første måltid ved brystet. 

De første timer efter fødslen kalder vi de gyldne timer. I disse timer er hud-mod-hudkontakten med til at styrke barnets helbred og etablere amningen, og den tætte kontakt er med til at skabe et stærkt bånd mellem dig og dit barn. På engelsk kaldes denne tid for The Magical Hour. På nedenstående link kan du læse mere om de 9 trin, barnet gennemgår i de første timer, når I har hud-mod-hudkontakt. 

Læs mere om The Magical Hour (engelsk hjemmeside).

En jordemoder eller sygeplejerske støtter dig i amningen. Har barnet endnu ikke suttet, opfordrer vi dig til at fortsætte hud-mod-hud-kontakten og begynde at mælke ud med hånden. Giv barnet din råmælk hver 3.-4. time, indtil barnet selv sutter.

Se her, hvordan du malker ud med hånden (engelsk hjemmeside)

• Har barnet haft mindst 4-5 måltider i det første døgn?
• Har dit barn haft 1 afføring og 1 vandladning i det første døgn?

Hvis ikke, så spørg en jordemoder eller sygeplejerske om hjælp.

Fra nu af skal barnet have mindst 8 måltider i døgnet. Lyt efter synkelyde, når barnet sutter, og hold øje med afføring og urin, så du er sikker på, at barnet får nok at spise.

Lige så snart barnet er født, får du det op til dig, så I har hud mod hud-kontakt. Her vil barnet stille og roligt begynde at søge efter dit bryst. Barnet er ikke sultent ved fødslen, men sutterefleksen og lysten til at sutte er medfødt.

Har du født ved kejsersnit, får du barnet op til dig, så snart det er muligt. Du får hjælp til at lægge barnet til brystet hud mod hud.

Råmælkens egenskaber

Den første mælk, du producerer, kaldes råmælk. Råmælken er særligt rig på næring og indeholder præcis det, dit barn har brug for efter fødslen. Desuden indeholder råmælken vigtige antistoffer, som styrker barnets immunforsvar og beskytter mod sygdomme.

Råmælken er tyk og gul. I løbet af de første dage, dannes der mere mælk, og sammensætningen ændrer sig, så mælken efter 7-10 dage er ændret helt til modermælk

Det er vigtigt, at barnet har den rigtige sutteteknik, så det kan sutte effektivt. Får barnet ikke ordentligt fat om brystet, kan det slide på dine brystvorter, så du får smerter og revner.

Barnet har rigtigt fat, når det har munden helt åben, læberne krænget ud ad, tungen under din brystvorte og hagen hvilende mod dit bryst. Vær opmærksom på, at barnet skal have næsen fri, så det kan trække vejret ubesværet, mens det sutter. Du kan bedst selv mærke, om barnet har rigtigt fat og sutter, uden at det gør ondt på dig. Det er normalt, at dine bryst vorter er ømme i de første par uger.

Når barnet er godt i gang med at sutte kan du se at kæbemusklen bevæger sig rytmisk, og du kan høre regelmæssig synkelyde.

Du bruger mange timer på at amme. Det er vigtigt, at du selv sidder eller ligger godt, og at barnet kan ligge behageligt og afslappet under amningen.

Du kan amme på flere forskellige måder, og vi anbefaler, at du veksler mellem de forskellige stillinger, så barnet kan tømme forskellige områder af brystet.

For alle ammstillinger gælder det at barnets krop skal ligge tæt op ad din med ansigt, skuldre og mave vendt mod din krop. Barnets hoved må ikke være drejet i forhold til kroppen. Det vil
gøre det svært for barnet at synke.

Den klassiske ammestilling

Barnet ligger på tværs henover din mave med hovedet hvilende på din underarm.

Krydsstilling

Barnet ligger på tvær henover din mave med hovedet hvilende i din hånd.

Tvillingestilling

Barnets krop og ben ligger bagud under din arm. Du støtter barnets hoved med din hånd.

Liggende ammestilling

Du ligger på siden og barnet ligger ved siden af dig. Du kan støtte barnet med din øverste arm. Det er vigtigt, at du er afslappet, når du ligger ned og ammer.

1-3 døgn efter fødslen løber mælken til, altså at mælkekirtlerne for alvor begynder at producere mælk. Mælkekirtlerne hæver meget, når mælken løber til, og det kan give brystspændinger, hvor brystet er stort spændt og ømt. Næsten alle får brystspændinger, men det varierer, hvor kraftige de er. De kraftigste brystspændinger varer i et døgns tid, og de forsvinder lige så stille, når I kommer ind i en god rutine med amningen.

Sådan kan du lindre brystspændinger

Der er ingen mirakelkur, der virker her og nu. Du må derfor have tålmodighed og forsøge at acceptere situationen. Du kan imidlertid forsøge at lindre spændingerne ved hjælp af én eller flere af de følgende metoder:

• Hvil dig, så meget du kan. Læg dig på ryggen, så hævelsen i brystet mindskes.
• Tag et varmt bad og massér brystet, så spændingerne mindskes og blodomløbet øges.
• Læg barnet til brystet ofte, da amning vil lette trykket i brystet. Barnet kan have svært ved at få ordentligt fat på brystet, hvis det er meget spændt. Du kan eventuelt tage et varmt bad inden amningen, eller malke lidt mælk ud til at begynde med. Så bliver brystet lidt blødere og lettere for barnet at få ved.
• Malk ud med hånden efter behov. Se her, hvordan du malker ud med hånden (engelsk hjemmeside).
• Tag smertestillende medicin for at lindre spændingerne. 

En sund kost 

Du bør spise sundt og varieret og følge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, når du ammer. Det er en god idé at spise fisk én eller flere gange om ugen, da fisk indeholder sunde fedtstoffer, som gavner barnet. Vær dog opmærksom på, at de store rovfisk kan indeholde kviksølv i skadelige mængder.

Derudover gælder der ikke særlige regler for din kost. Du skal dog være opmærksom på, at du skal tage særlige forholdsregler, hvis du er veganer.

Kaffe og alkohol

Du må gerne drikke kaffe i moderate mængder. Har du et højt forbrug af kaffe, kan barnet blive irritabelt og få vanskeligt ved at falde i søvn.

Du bør være tilbageholdende med at drikke alkohol, når du ammer. Alkoholprocenten i modermælken er den samme som alkoholprocenten i dit blod, og så længe du har alkohol i blodet, vil der være alkohol i den mælk, du producerer. Desuden kan alkohol nedsætte mælkeproduktionen.

Hvis du ryger, vil vi opfordre dig til at stoppe. Nikotin udskilles i modermælken - i en mængde, som er cirka 3 gange større end i dit blod - og er sundhedsskadeligt for barnet.

Hvis du ryger under graviditeten og/eller efter fødslen, har dit barn forøget risiko for at få luftvejsinfektioner, astma, allergier og hjerte-rytmeforstyrrelser. Risikoen for vuggedød er også væsentligt højere, end hvis du ikke ryger.

Vi vil gerne hjælpe dig til et rygestop, og du kan også forvente, at vi spørger ind til det i vores samtaler.

Er det ikke en mulighed for dig at stoppe med at ryge, anbefaler vi, at du alligevel ammer dit barn. Amning er gavnligt for barnet, og modermælk er den bedste ernæring.

Passiv rygning skader også

Vær opmærksom på, at passiv rygning også overfører nikotin til modermælken.