Spiller tarmmikrobiota en rolle i ADHD eller autisme?

Om projektet

Menneskets tarmsystem indeholder talrige bakterier (mikrobiota). Disse bakterier er involveret i flere af kroppens funktioner, hvorfor forstyrrelse af tarmmikrobiotaen er blevet forbundet med en lang række sygdomme.

 

De seneste år er man også begyndt at undersøge tarmfloraens effekter på hjernen.

 

Forskningen har ledt til kraftig mistanke om, at tarmfloraen kan have en rolle i udviklingen af flere tilstande, deriblandt autisme (hele spektret af autismespektrumsforstyrrelser) og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD og ADD). Alle tilstandene er meget komplekse, og man ved at genetik spiller ind.

 

Man har dog ikke ved gener alene kunnet forklare årsagen til symptomerne eller sværhedsgraden hos det enkelte barn. Meget tyder på, at der ud over arvelighed, også er andre risikofaktorer involveret. En sådan risikofaktor kunne være variation i tarmfloraen.

 

Formålet med dette studie er, at undersøge om tarmfloraen, kan påvirke hjernen, og om tarmfloraen hermed er involveret i ADHD og ASF.

 

Metoder

Børn og unge tilhørende en af følgende grupper, rekrutteres til studiet:

  • Børn og unge med ADHD eller ADD
  • Børn og unge med autisme (hele spektret)
  • Børn og unge med både ADHD/ADD og autisme
  • Raske børn med hverken ADHD, ADD eller autisme

 

Fra disse børn indsamler vi, med familiens hjælp, afførings-, urin- og blodprøver.

 

Afføringsprøverne bruges til at undersøge bakteriesammensætning i tarmen; blodprøverne bruges til undersøge betændelsesmarkører, genetik og tilstedeværelse af bakterieprodukter; urinen vil benyttes til at se på niveauet af stresshormon.

 

Forventede resultater

Samlet forventer vi, at data fra denne forskning vil give os en forståelse af forbindelse mellem tarmmikrobiotaen og ADHD, ADD og autisme.

 

Vi forventer at dette studie kan føre til bedre diagnostik af børnene, hvorfor der tidligere kan sættes ind med undervisning af forældre og børn samt understøttende tiltag til børnene i skolen.

 

En bedre forståelse af autisme og ADHD kan yderligere lede til nye behandlingsmetoder, som f.eks. ændring af tarmmikrobiotaens sammensætning, og herved mindskning af symptomer som mål.

 

Involverede forskere

Ansvarlig forsker

Caspar Bundgaard-Nielsen, cand. scient. med. og ph.d.-studerende

 

Vejledere

Suzette Sørensen, ph.d., cand. scient. lektor ved Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland og Klinisk Institut, Aalborg Universitet

Søren Hagstrøm, ph.d. overlæge Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi, Aalborg Universitetshospital

Mette Nyegaard, ph.d., cand. scient. Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Andre samarbejdende forskere

Marlene Briciet Lauritsen, ph.d., overlæge og Kkinisk lektor ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Aalborg Universitetshospital

 

Samarbejdspartnere

Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital

 

Opdateret