Operation for sten i nyren og urinlederen

Du skal opereres for sten i nyre og/eller urinleder. Sten i nyre og urinleder kan give smerter og blod i urinvejene og kan påvirke nyrens funktion. For at afhjælpe dette er det nødvendigt at fjerne stenen, når den er for stor til selv at passere gennem urinvejene.