Det nyfødte barn

Godt at vide om det nyfødte barn

• Akut førstehjælp til dit spædbarn

  Hvordan observerer du barnet?

  Husk det altid er jer forældre, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer omkring barnet meget vigtige.
  Vær opmærksom på følgende:

  • Ændret adfærd
  • Vågenperioder
  • Sløvhed
  • Temperatur-forhøjelse
  • Kolde arme og ben
  • Tilstoppet næse
  • Pus i øjnene
  • Gylp eller opkastning
  • Ondt i maven 

  Hvis noget skaber uro hos jer, så kontakt fødestedet indtil 7 dage efter fødslen, herefter sundhedsplejerske.

  Ved akut opstået sygdom, skal I altid kontakte egen læge eller vagtlæge. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at tilkalde ambulance - Ring 112 og tilkald hjælp.

   

  Hvad gør du, hvis barnet ikke trækker vejret?

  • Det er normalt for et spædbarn at trække vejret uregelmæssigt og med pauser i op til 20 sekunder
  • Hvis dit barn holder en længere pause, eller hvis dit barn bliver blåt kræver det en hurtig indgriben.
    
    

  Hvis dit barn ikke trækker vejret eller bliver blåt, skal du stimulere barnet

  • Løft dit barn op og stimuler barnet ved at gnide langs rygraden eller brystbenet.
  • Dette er oftest nok til at få dit barn til at trække vejret igen. Du skal IKKE ruske dit barn. Når barnet starter sin vejrtrækning igen vil det først være med overfladiske og så dybe normale åndedrag.
  • Herefter vil barnets farver også vende tilbage til det normale.
    
    

   Hvis dit barn ikke reagerer på stimulation, skal du ringe efter ambulance

  • Telefon 112 og tilkald hjælp.
    
    

  Sikre frie luftveje

  • Vend barnet om på maven
  • Løft med din ene hånd barnets overkrop så hovedet er nedad
  • Slå let men fast med fingrene mellem skulderbladene for at løsne eventuel slim
  • Rens herefter med en finger svøbt i et stykke stof barnets mund for slim og eventuelle mælkerester
    
    

  Hvis dit barn stadig ikke trækker vejret, skal du starte kunstigt åndedræt

  • Læg barnet på ryggen på et fast underlag (gulv, bord, kommode, eller lignende)
  • Bøj IKKE barnets hoved bagover, men træk barnets hage frem med din ene hånd. Et håndklæde foldet i en tykkelse på ca. 2-3 cm og placeret under skulder vil holde hovedet i neutral position
  • Flyt hånden fra nakken og tryk hagen op, så læberne er presset tæt sammen. Den anden hånd bliver på panden for at stabilisere hovedets stilling (se illustration)
  • Tag en indånding og anbring din vidtåbne mund omkring barnets næse og mund og blæs varsomt ind i næsen
  • Slip kontakten med barnets næse og mund og tag en ny indånding
  • Blæs igen ind over barnets næse og mund og ind i næsen
  • Giv cirka 40-60 indblæsninger i minuttet – det vil sige hurtigere end dit eget åndedræt
  • Under indblæsningen skal du holde øje med, at barnets brystkasse hæver sig. Udåndingen sker automatisk, mens du selv indånder (barnets brystkasse sænker sig).

  Fortsæt med at give barnet kunstigt åndedræt, til ambulancen ankommer eller til dit barn selv begynder at trække vejret og genvinder sin normale farve.

  

• Autostol

  Ved transport i bil anbefales godkendt autostol, der fastspændes med ryggen mod kørselsretningen. Brug den kun til transport. I de første par måneder kan barnet bruge stolen til transport i op til 40 minutter ad gangen.

• Bad

  Vent med at bade barnet til det er 2 døgn gammelt, gerne længere da dit barn er følsom for at blive afkølet, så længe det ikke er begyndt at tage på. De fleste spædbørn nyder at blive badet. Det virker afslappende og beroligende. Hvis du venter med det første bad til barnet er over 3 dage gammelt, er det vigtigt, at rester af fosterfedt i folderne i lyske, armhule og hals vaskes væk, da huden klistrer sammen og bliver opkogt, rød og irriteret.

  I de første 14 dag anbefales det, at dit barn kun bades 1-2 gange om ugen af hensyn til barnets pH-værdi, som i den periode er lavere og har en beskyttende effekt mod bakterier. Derefter kan dit barn bades efter behov og gerne dagligt. Bleområdet vaskes med lunkent vand og brug kun mild sæbe efter afføring. Brug ikke cremer til huden.

• D-vitamin

  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet får 10 mikrogram D-vitamin dagligt, fra det er 2 uger og til det er 4 år. Fra 4-årsalderen og frem anbefales D-vitamin tilskud dagligt fra oktober til april. D-vitamin er vigtig for knogle- og tanddannelse.

  D-vitamin fås som D-dråber på alle apoteker og i nogle supermarkeder.

• Gulsot

  Nogle børn bliver gule i huden efter nogle dage. Det kaldes gulsot.

  I skal være opmærksomme på, om barnet bliver påvirket af gulsoten, fx:

  • bliver sløvt
  • har nedsat interesse i at sutte ved brystet
  • har mindre vandladning og afføring i forhold til barnets alder - se trivselsskemaet.

  Bliver jeres barn gult i huden, så søg råd og vejledning. Brug vejledningen på trivselsskemaet, I har fået udleveret.

  • Læs mere om trivselsskemaet

  OBS: Udvikler jeres barn gulsot inden for de første 24 timer efter fødslen, skal I kontakte fødegangen på telefon 97 64 06 86 med det samme.

• Gylp af fostervand

  Det første døgns tid efter fødslen kan jeres barn være forkvalmet og generet af fostervand, som det har slugt. Barnet kan gylpe fostervandet op og måske synke det igen. Måske er der lidt gul råmælk i det fostervand, barnet gylper op. Det er helt normalt.

  Hvis jeres barn gylper, så tag det op eller læg det på siden med hovedet lidt nedad og klap samtidigt blidt på ryggen, så barnet bedre kan komme af med fostervandet.

• Hud mod hud

  Hav gerne hud-mod-hud-kontakt med barnet så meget som muligt i de første dage. Specielt i løbet af den allerførste kontakt, hvor barnet skal lære at tage brystet, er hud-mod-hud-kontakten vigtig, da den vækker barnets sutteinstinkter. Når barnet ligger hud-mod-hud, bruger det mindre energi fra depoterne, har en mere stabil temperatur, græder mindre og spiser oftere. Samtidig lærer I jeres barn bedre at kende, når I har hud-mod-hud-kontakt.

  Når ikke det er amning, der er målet, er partneren en stabil, varm og tryg base uden fristende mælkeduft.

  Vigtigt! Flaskeernærede børn har samme behov for hudkontakt som ammebørn.

• Kønsorganer

  Den nyfødte pige kan bløde lidt fra skeden, og have lidt hvidligt udflåd. Det skyldes hormonpåvirkning og er helt normalt.

  Det er også normalt, at drengens pung er hævet. Det skyldes væske. Hævelsen forsvinder af sig selv.

  Hos både drenge og piger kan brysterne være hævede, og der kan komme lidt væske ud, kaldet heksemælk. Det skyldes hormonpåvirkninger fra dig og forsvinder af sig selv.

• Mavetid

  Når jeres barn er vågent, har det godt af at ligge på maven, da det stimulerer den motoriske udvikling. Gør det spændende for jeres barn at ligge på maven ved f.eks. at have noget legetøj, evt. et spejl foran.

• Medfødte reflekser

  Det nyfødte barn har nogle stærke medfødte reflekser, som er instinktivt styret, og som alle siger noget om hjernens funktion. Reflekserne tjekkes af jordemoderen på fødestuen og efterfølgende af sundhedsplejersken og din egen læge i forbindelse med de tilbudte børneundersøgelser.

  Alle reflekser forsvinder i løbet af nogle uger eller nogle måneder. Det drejer sig om:

  • Mororefleksen
    Mororefleksen udløses ved, at man lader barnets hoved falde lidt bagover, hvorved barnet slår ud med sine arme og derefter straks samler den i en omklamrende bevægelse foran sig Refleksen kan også udløses ved pludselig støj.
    Ud over at sige noget om barnets hjernefunktion, siger Mororefleksen også noget om barnets led- og muskelfunktion.
    
    
  • Søge- og sutterefleksen
    Berøres det nyfødte barns kind, drejer det ansigtet i denne retning, og med munden søger efter det, der berører kinden.
    Berøres barnets mund, åbner barnet sin mund og søger efter det, der berører munden.
    Berøres barnets gane, begynder det at sutte på det, der berører ganen.
     
  • Griberefleksen
    Når man berører barnets indvendige håndflader med sine fingre, griber det om fingrene.
    Griberefleksen er så stærk, at man kan løfte barnet op fra underlaget, mens det holder fast om fingrene.
     
  • Gangrefleksen
    Når dit barn løftes op, så dets fodsåler berører underlagt, løfter det sine fødder som om, det gerne vil gå.
     
  • Kravlerefleksen
    Lægges dit barn på maven med knæene under sig og med fodsålerne mod din hånd, vil det støde fra som om, det forsøger at kravle.

• Navlen

  Efter fødslen har navlesnoren afsluttet sin funktion, og vævet i den nedbrydes ved en naturlig proces. Det kan give lidt ubehagelig lugt, som er uden betydning. Der kan komme lidt væske og måske en anelse blod fra navlen, hvilket er helt normalt. Navlen skal holdes ren og tør.

  I forbindelse med bad vaskes navlen med rent vand. Lugter den meget ubehageligt, er det en god ide at vaske den godt med uparfumeret sæbe og efterfølgende tørre godt. Der er ikke nerver i navlen, så det gør ikke ond på barnet.

  Det anbefales, at bleen ikke strammes over navlen. Der skal være ca. 2 fingres bredde mellem navle og ble, så navlestumpen kan lufttørre. Kommer der rødme rundt om navlestedet, bør du kontakte din egen læge. Navlestumpen falder af efter 3-14 dage.

• Pleje af hud, negle og øjne

  Hud

  Nyfødte børn kan have forskellige slags knopper. Nogle opstår, fordi barnet har det for varmt, andre kommer, uden der er en forklaring, og de forsvinder hurtigt. Hvis knopperne ligner små bumser med gult pus i, skal I kontakte jeres egen læge eller sundhedsplejersken.

  Det er normalt, at børns hud begynder at skalle af nogle dage efter fødslen. Ofte begynder det ved anklerne, håndleddene og på maven. Det er ikke nødvendigt at gøre noget ved det.

  Negle

  De bløde negle "nulres" af. Når neglene efter 3-4 uger bliver hårde, kan de klippes med en saks. Neglene klippes lige over og ikke for kort.

  Øjne

  Det nyfødte barns øjne er klare. Barnet øjenlåg kan være lidt hævede de første døgn efter fødslen. Øjnene kan vaskes med lunkent vand. Brug er nyt stykke vat til hvert øje, så eventuelle bakterier ikke flyttes fra det ene øje til det andet.

  Ved rødme og betændelse i øjet, skal I kontakte egen læge. 

• Signaler og trivsel

  Behovet for nærhed og fysisk kontakt er stort, og gråd og uro er ikke altid ensbetydende med sult. Alle børn græder, og dit barn har kun gråden til at fortælle, at det har et behov, der skal dækkes.

  Dit barn trives, hvis det:

  • er interesseret i at blive ammet  og får mindst 8 måltider i døgnet
  • tisser og har afføring
  • sover roligt og er vågent og opmærksomt i forbindelse med måltiderne og ved bleskift
  • virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt
  • har en fin, lyserød farve.

  Brug trivselsskemaet – også hvis du ikke ammer

  Brug det trivselsskema, som I har fået udleveret. 

  Hvis du har valgt ikke at amme, vil vi også gerne støtte og vejlede dig i den første tid. Trivselsskemaet, som I har fået udleveret, har også relevans for dig, som ikke ammer. Skemaet kan også her hjælpe til at sikre dit barns trivsel.

• Sut

  De første dage/uger skal barnet lære at sutte godt på brystet og sikres rigeligt med mælk. Det er normalt med hyppige amninger de første dage. 4-5 gange det første døgn, herefter 8, gerne 10-12 gange. 
  
  Giver du dit barn sut fra starten, vil det måske sutte på den i stedet for at søge nok efter brystet. Det betyder, at dine bryster ikke bliver stimulerede til at danne mælk nok, og dit barn får ikke nok at spise. Hvis du vælger, at dit barn skal have en sut, så vent til barnet sutter godt ved brystet, og mælken er faldet til og er rigelig.

• Søvn

  Nyfødte børn sover 14-16 timer i døgnet. Det nyfødte barn kender ikke forskel på dag og nat. Prøv at finde en fornuftig søvnrytme den første tid.

  Hvis dit barn græder, når det bliver lagt til at sove, skal det have hjælp til at falde til ro. Prøv jer frem til den bedste metode for jeres barn. Nogle børn skal ammes eller vugges i søvn - berøring, sang eller en tæt dyne kan måske også hjælpe.

  Lejring af barnet

  Barnet skal lægges til at sove på ryggen. Vær opmærksom på, at barnet lejres skiftevis med hovedet til højre og venstre for at undgå, at kraniet bliver skævt, baghovedet fladt og halsmuskulaturen strammes. Når jeres barn selv kan vende sig, vælger det selv sovestilling.

  Soveunderlaget skal være fast, og det skal sikres, at barnet ikke kan falde ud eller komme i klemme. Pas på med løse puder, bamser og lignende. Undgå desuden at jeres barn får det for varmt under søvn. En rumtemperatur på 16-18 grader er passende. Sørg for at jeres barn sover i en ren, frisk luft.

  Barnevogn

  Det nyfødte barn er følsomt overfor kulde, så længe det ikke er begyndt at tage på. Når barnet tager på og er i trivsel, kan det begynde at sove udenfor. Hold øje med barnets temperatur ved at mærke efter i nakken, om det er tilpas varm og tør. Det frarådes, at barnet sover ude, hvis temperaturen er under -10 grader C, eller hvis der er rimtåge. Undgå at stille barnevognen i direkte sol eller blæst.

  Samsovning

  Dit barn nyder kontakt, og det er trygt ved at føle, at du er i nærheden. Barnet bør dog sove i sin egen seng, hvis både mor og far skal sove.

  Mere viden

  På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du se, hvordan I forebygger vuggedød og undgår en skæv hovedfacon og et fladt baghoved.

  • Forebyg vuggedød - og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved (Sundhedsstyrelsen)

• Tis, afføring og bleskift

  Tissebleer

  Det nyfødte barn tisser ikke meget det første døgn. Der kan være orangerøde pletter i bleen. Det er normalt og skyldes krystaller fra barnets urin. Herefter er det normalt, at barnet gør bleen våde flere gange i døgnet. Det helt lille barn tisser kun lidt ad gangen, til gengæld tisser barnet hyppigt. Når mælken er løbet til, skal barnet gerne have ca. 6 tunge, våde bleer i døgnet.

  De fleste typer af bleer til nyfødte har i dag en indikatorstreg (gul) fortil på bleen. Den gule farve skifter til blå eller grøn, hvis barnet har tisset. Dette kan være en hjælp, når I tæller antal, særligt de første dage hvor barnet har sparsomme vandladninger.

  Afføringsbleer

  Den første afføring er sort og sej, denne vil i på 1.-2. dagen ændre farve til brun eller mørkegrøn og være klistret og tyktflydende.

  På 3.-4. dagen ses lysere og mere grønlig afføring og omkring 5. dagen bliver den gul/grøn og grynet, måske endda vandtynd i en periode. Den første måned bør der være daglige afføringer. Når barnet ammes, og er over 1 måned gammel, varierer hyppigheden af afføringen fra flere gange om dagen til en gang om ugen. Flaskebørn skal fortsat have afføring hver dag, da de kan få forstoppelse.

  Gode råd og vejledning ved bleskift

  De første måneder skal det nyfødte barn skiftes ofte, mellem seks og ti gange i døgnet. Her finder du gode råd og vejledning.

  • Hav alt, du skal bruge, inden for rækkevidde. Fx rene bleer, rent undertøj, håndklæde eller stofbleer til at tørre med, vand og vaskeklud.

  • Gå aldrig fra dig barn på puslebordet! Hvis du bliver afbrudt eller skal hente noget, så tag barnet med dig eller læg det i sengen eller på gulvet.

  • Tag så lidt af barnets tøj af som muligt. De fleste helt spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så tag så lidt tøj af som muligt, når du skifter bleen. Har barnet fx en bodystocking på, kan du nøjes med at åbne den i bunden.

  • Tag godt fat omkring barnet, når du skifter det. Det giver dit barn en tryg fornemmelse af, at du ved, hvad du gør.

  • Brug god tid og stop op, hvis barnet begynder at græde. Trøst det og tag eventuelt barnet op, indtil det er faldet til ro, før du fortsætter.

  • Vask og dup tør. Når du vasker barnets numse, så brug en klud, en vatrondel eller en vaskeserviet uden parfume. Vrid den op i lunkent vand. Sørg for at vaske i folderne i lysken og på lårene, og dup det tørt med et håndklæde eller en stofble, så numsen og alle folder er tørre, før du lægger en ren ble på. Du kan også lade spædbarnet ligge lidt med bar numse og lufttørre. Så kan barnet også bevæge benene frit uden ble på.

  • Ved tissebleer: Hvis spædbarnet bare har tisset, behøver du ikke vaske det hver gang. Lidt større børn har behov for at blive vasket med vand (som det mindste) og blive duppet tør på huden.
  • Ved afføringsbleer: Du behøver kun at bruge uparfumeret sæbe til spædbarnet, hvis det har haft afføring. Du kan eventuelt benytte lidt olie på en vatrondel til at tage den værste afføring af med, hvis barnet er helt lille.

  • Særligt for drenge. Drenge vaskes omkring tissemanden, på og under testiklerne. Træk ikke forhuden tilbage.

  • Særligt for piger. Piger vaskes og tørres fra skeden og bagud mod endetarmen for at forhindre, at afføring, der indeholder mange bakterier, kommer op i urinrør og skede. Hvis der sidder afføring mellem kønslæberne, kan du trække dem forsigtigt til side og vaske rent, stadig forfra og bagud. Det beskyttende fedtlag af fosterfedt hos den nyfødte pige skal have lov at blive.

  Mere viden

  Se pjecen ”Amning en tryg start" og trivselsskemaet.

• Varmeregulering og påklædning

  Barnets varmeregulering er ikke fuldt udviklet ved fødslen, så du må være opmærksom på, at det ikke bliver afkølet og vådt – fx under pusling.

  Barnets hænder og fødder vil i starten føles kolde. Du kan altid mærke dit barns temperatur i nakken og på brystet. For at undgå, at dit barn får det for varmt, mens det sover, bør du ikke bruge lammeskind som soveunderlag.