Hvert år hædrer den danske uddannelses- og forskningsminister Danmarks mest fremragende forskere med en EliteForsk-priser. Priserne skal skabe opmærksomhed om topforskningen i Danmark og bidrage til at synliggøre danske forskeres vigtige indsats i videnskabens tjeneste.
Der er to kategorier af priser under EliteForsk-initiativet: EliteForsk-priser og EliteForsk-rejsestipendier.
Et af sidstnævnte, et EliteForsk rejsestipendium tildeles i år Caspar Bundgaard-Nielsen, ph.d.-studerende, cand.scient.med ved Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland og
Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
Foto: Søren Kjeldgaard
Et Elite Forsk-rejsestipendium er på 200.000 kr. og skal bidrage til, at meget talentfulde ph.d.-studerende kan få længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden. Kandidater indstilles til Danmarks Frie Forskningsfond, der udvælger og indstiller de ph.d.-studerende til uddannelses- og forskningsministeren.
Viden med tilbage til Danmark
Caspar arbejder med projektet ”Kan tarmens bakterier forbedre behandling og diagnostik af børn med ADHD eller autisme?” Hans rejse rejsestipendium skal bruges til et ophold ved Knight Lab, University of California i USA. Her har man udviklet en type software, der kan assistere med databehandlingen, så Caspar ønsker at lære at bruge deres software og tage den viden med tilbage til Danmark.
Privatfoto
Projektet
ADHD og autisme er to udviklingstilstande, der kan gøre det svært at interagere socialt. For at kunne give børn med ADHD eller autisme den rette støtte er det vigtigt, at de bliver diagnosticeret tidligt, men desværre er de eksisterende screeningsteknikker mangelfulde.
Begge tilstande er ofte forbundet med potentielt meget alvorlige maveproblemer, der kan give de ramte ekstra udfordringer. En række studier har indikeret, at børn med ADHD og/eller autisme har andre bakterier i maven, end børn, der ikke har ADHD og/eller autisme. Betydningen af disse fund er dog stadig uafklarede. I studiet undersøger Caspar Bundgaard-Nielsen tarmbakterierne hos børn med ADHD og/eller autisme for at afdække, hvordan tilstandene påvirker børnene, samt om der er potentiale for fremtidig klinisk anvendelse af bakterierne.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?
Studier i mikrobiota – kroppens bakterier – har både en række forskningsmæssige og etiske problemstillinger. Når man arbejder med mikrobiota, skal man tage stilling til store mængder materiale. I en given prøve kan der være milliarder af bakterier fordelt på hundreder til tusinder af arter. At skulle finde netop de bakterier, der har en betydning, er som at lede efter en nål i en høstak. Vi er derfor dybt afhængige af værktøjer, der kan hjælpe med at holde rede på data. Det er både spændende og udfordrende at få styr på denne mængde data.
Vi ved stadigvæk meget lidt om, hvilke bakterier der har betydning. Bare fordi der er flere af én bakterie i én tilstand, er det ikke ensbetydende med, at bakterien har en rolle i tilstanden. Hvad kom først, hønen eller ægget? Dette giver både udfordringer med håndtering af resultater og etiske udfordringer. Ofte har forsøgsdeltagerne eller deres forældre læst om emnet på nettet. Af denne grund kontaktes jeg ofte af interesserede forældre, der har læst at enkelte bakterier forårsager autisme, eller at diverse behandlinger kan rette op på tarmmikrobiotaen, og behandle deres barns ADHD eller autisme. Dette ofte uden evidens. Forældrene står derfor ofte med en usikkerhed, som vi skal prøve at afhjælpe.
Universiteter og øvrige ph.d.-gradsgivende institutioner kan indstille et bestemt antal kandidater til rejsestipendierne. Institutionernes indstillinger vurderes af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, der udvælger og indstiller de ph.d.-studerende til uddannelses- og forskningsministeren.
Forskningsprojektets videnskabelige titel
Gut and Neurodevelopment: The Role of Gut Microbiota Dysbiosis in Attention Deficit Hyperactivity Disorder and Autism Spectrum Disorder.
Se mere om Caspar Bundgaard-Nielsens projekt her