Introduktionsuddannelse - Gynækologi - Obstetrik
Vi vil gerne have dig som kollega, fordi:
- Du kan lide at bruge dine hænder
- Du kan lide kombinationen af medicin og kirurgi
- Du kan træffe hurtige beslutninger
- Du kan lide tværfagligt samarbejde
- Du gerne vil bidrage til den faglige udviklingen på afdelingen
Vi tilbyder:
- Højt fagligt niveau
- Uddannelsesdage
- Daglig undervisning
- Simulationstræning
- Samarbejde med VenSim
- Individuelle uddannelsesplaner
- Trygt læringsmiljø
- Muligheder for forskning
- Varieret arbejdsdag
- Supervisorfunktion
- Karrierevejledning
- Fokus på de 7 lægeroller
- Gode kollegaer
Gynækologisk-Obstetrisk speciale
Specialets hovedopgaver opdeles i gynækologi (kvindesygdomme) og obstetrik (fødsler) men er tæt forbundne.
Gynækologi består af hovedområderne:
- Operativ gynækologi (laparaskopi, hysteroskopi og åben kirurgi), benign gynækologi, reproduktionsmedicin (endokrinologi, fertilitet og tidlige graviditetskomplikationer), urogynækologi og onkologisk gynækologi
- Obstetrik (fødselshjælp) inklusiv føtalmedicin omfatter sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelser og behandling under svangerskab, fødsel og i barselsperioden
- Desuden varetager specialet en stor del af den prænatale genetiske rådgivning, herunder de prænatale diagnostiske prøveudtagninger i et nært samarbejde med kromosomlaboratorierne.
- Terapeutiske indgreb på syge fostre udføres på højtspecialiserede afdelinger indenfor specialet.
Specialet har de senere år udviklet sig i retning af større og større subspecialisering.
Gynækologi og obstetrik omfatter forebyggelse, udredning og behandling af både benigne og maligne sygdomme, symptomer i de kvindelige kønsorganer samt diagnostik og behandling af fertilitetsproblemer, svangerskabsforebyggelse, svangerskabsafbrydelse og kønshormonbehandling af kvinder.
Specialet omfatter endvidere udredning og behandling af kvinder med sygdomme, der skyldes forandringer i bækkenbund og nedre urinveje.
På flere sygehuse behandler gynækologer i samarbejde med de retsmedicinske institutter ofre for seksualiseret vold.
Specialet er præget af såvel en høj grad af planlagte aktiviteter som varetagelse af mange akutte funktioner, herunder fødegangsarbejde og akutte operationer.
Dette kræver en speciallæge med et solidt kendskab til både gynækologi og obstetrik i tilstedeværelsesvagt.
Tyngden af det akutte arbejde er på fødegangen og ofte i forbindelse med uforudsete patologiske fødsler og graviditeter.
De akutte gynækologiske problemstillinger ses i forbindelse med infektioner, tidlige graviditetsproblemer, herunder graviditet uden for livmoderen samt aborter, cyster, smerte m.m. (Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik 2013).
Afdelingen
Gynækologisk-Obstetrisk Afdelings optageområde er hele den nordlige del af Vendsyssel.
Afdelingen varetager behandlinger på regionsfunktion indenfor specialet.
Afdelingen deltager ikke i den fælles akutte modtagelse.
Afdelingen modtager kvinder til planlagte og akutte gynækologiske og urogynækologiske forløb samt gravide og fødende.
Afdelingen behandler elektive gynækologiske og urogynækologiske endags- og flerdagskirurgiske patienter.
Området er lægefagligt normeret med 1 ledende overlæge, 12 overlæger heraf 3 teamledere, 1 uddannelsesansvarlig overlæge, 3 afdelingslæger, 2 hoveduddannelseslæger i Gynækologi-Obstetrik, 5 hoveduddannelseslæger i Almen Medicin og 2 introduktionslæger i Gynækologi-Obstetrik.
Afdelingens faste lægestab indgår i forskellige søjler/teams og I-lægen vil under ansættelsesopholdet, arbejde i alle teams.
Der er 4 teams, føtalmedicin og obstetrik, almen gynækologi og urogynækologi/vulvalidelser. Desuden planlægges færdighedsudviklende perioder i de forskellig teams.
Afsnit
Afdelingen består af følgende afsnit og stuer:
- Sengeafsnit, afsnit 504, med plads til i alt seks obstetriske og to gynækologiske patienter.
- seks gynækologiske og urogynækologiske ambulatorier
- operationsgang med en stor operationsstue og to ambulante/dagkirurgiske stuer
- fødeafsnit med fire fødestuer
- tre obstetriske og føtalmedicinske ambulatorier
- jordmoderkonsultationer
- et sexologisk ambulatorium.
Afdelingens aktiviteter har ændret sig i de seneste år. Det viser sig i et stigende antal af ambulante behandlinger, fødsler og dagkirurgiske behandlinger. De operative indgreb/behandlinger bliver primært planlagt som ambulante behandlinger, således at man tilstræber at sende patienterne hjem kort efter operation eller fødsel, hvis det er medicinsk forsvarligt. Det betyder også, at der findes et højt patientflow på afdeling/fødegang og i ambulatorierne.
Opdateret