Om Diaprofil
Udviklingen af DiaProfil er sket i samarbejde mellem personer med diabetes, fagpersoner inden for diabetes på Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Steno Diabetes Center Nordjylland samt IT-firmaet Zitelab.
Hvordan er spørgeskemaet udviklet?
Spørgeskemaet er udviklet i perioden 2017-2020 med inddragelse af personer med diabetes og deres pårørende, Diabetesforeningen, læger, sygeplejersker og kliniske psykologer med indsigt i diabetes samt Sundhedsdatastyrelsen.
Hvert spørgsmål er således nøje udvalgt og tager udgangspunkt i både anerkendte spørgeskemaer og i spørgsmål defineret af personer med diabetes.
Når du og andre personer med diabetes besvarer spørgeskemaet, kan vi sammen opnå en bedre, mere personlig og målrettet diabetesbehandling.
Datasikkerhed
De svar, du indtaster i DiaProfil overføres til din diabetesbehandler på en sikker måde.
For DiaProfil gælder følgende:
- Dine PRO-data indsamles med det hovedformål at involvere dig som patient og støtte dialogen mellem dig og din behandler.
- PRO anvendes til at få det bedste ud af din behandling.
- PRO er en del af din journal og kan kun ses af det sundhedsfaglige personale, som har adgang til at se i journalen.
- Region Nordjylland har ansvaret for, at dine og andre nordjyske patienters PRO-data behandles sikkert efter gældende lovgivning.
Du kan læse om jura og informationssikkerhed på disse hjemmesider:
- Region Nordjylland:
Dine rettigheder, når Region Nordjylland behandler oplysninger om dig - Sundhedsdatastyrelsen:
Det Om den juridiske raMme for anvendelse og håndtering af PRO-data - Retsinformation:
Om den enkelte borgers patientrapporterede oplysninger (PRO-data) og selvmålte data i Nationalt patientindeks (NPI) - Retsinformation:
Om PRO-data i de kliniske kvalitetsdatabaser
Opdateret