Sådan træner du, når du har slidgigt i hånd eller hænder (håndartrose), Hjørring
Når du laver øvelserne i dette træningsprogram, kan det hjælpe dig til at få færre smerter og flere kræfter i din hånd eller dine hænder. Vi anbefaler, at du gennemfører træningsprogrammet 3 gange om ugen. Programmet består af 5 øvelser samt opvarmning og udspænding.
Det er en god idé at tænke over, hvilket tidspunkt på dagen du udfører øvelserne, samt hvilke øvrige aktiviteter, du har, der skal udføres. Du ved selv, hvornår du har mest overskud til at træne.
Når du har lavet øvelserne, skal du gerne føle dig træt i hånden eller hænderne. Det er normalt at blive lidt øm efter træningen, men dette vil formentlig fortage sig efter et par uger med træningsprogrammet.
De første 2 uger skal du lave hver øvelse 10 gange. De næste 2 uger skal gentage hver øvelse 12 gange. Herefter skal du lave 15 gentagelser af hver øvelse.