CT-scanning af tyktarmen (screening)
En CT-scanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer. De informationer, røntgenstrålerne opsamler under scanningen, behandles i en computer og omsættes til billeder på en skærm. Fordelen ved denne metode er, at der kan laves et meget præcist billede, og vi kan derved se meget små forandringer i både knogler og organer.