Sådan tømmer du blæren med engangskateter

Vi lærer dig teknikken til at bruge kateteret i Urologisk Ambulatorium. Her aftaler vi også, hvor ofte du skal bruge kateteret.

• Hvis det er muligt, skal du lade vandet på normal vis.
• Gør kateteret klar, og placér det i nærheden af toilettet.
• Vask hænder.
• Vask dagligt omkring urinrørsåbningen, eventuelt med mild sæbe. Har du diarré, bør du vaske før hver gang, du bruger kateter. Er du kvinde, skal du huske altid at vaske bagud – aldrig fremefter.
• Tag kateteret ud, og før det op i blæren. Før kateteret et par centimeter længere ind, når urinen begynder at løbe. Fjern kateteret, når blæren er tom.
• Hvis du ikke kan tømme blæren direkte i toilettet, kan du tømme den i en beholder, fx en kande.
• Kassér kateteret som almindeligt affald.
• Vask hænder igen.

Du kan registrere din vandladning i skemaet nederst i informationen.

Ved besvær med at indføre kateteret

Hvis du som mand har svært ved at indføre kateteret, kan det hjælpe at hoste et par gange og gøre dig tung og afslappet i bækkenbunden. Du skal samtidig bevare et let pres på kateteret.

Forvent lidt ubehag i begyndelsen

I den første tid kan kateterisationen føles generende i blæren, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Det kan give et jag i blæren, når den tømmes, da blærevæggen kan suges ind i kateterhullerne. Det er ufarligt.

Vær opmærksom på blærebetændelse

Har du ildelugtende urin eller mistanke om blærebetændelse, er det en god idé, at du drikker 1 liter væske i løbet af kort tid og indfører kateteret efter hver vandladning eller en gang i timen de næste timer.

Får du feber, smerter eller blodig urin, skal du kontakte en læge for eventuel behandling. Sidder der trevler i kateteret, betyder det ikke noget, men skyldes, at kateteret har lavet en ubetydelig rift i urinrøret eller blæren.

Hav gode afføringsvaner

Regelmæssig afføring giver en bedre blæretømning. Forstoppelse kan trykke på blæren og hindre total blæretømning.

Lev, som du plejer

Selvom du har brug for at tømme blæren ved hjælp af et kateter, kan du sagtens leve det liv, du plejer, og gøre de ting, du gerne vil. Du skal blot være opmærksom på et par praktiske ting i forhold til at tømme blæren med kateter uden for dit hjem. Fx er alle toiletter ikke lige rene. Det kan derfor være en fordel at have håndsprit og en affaldspose med sammen med katetrene, når du tager på tur.

Få et diskretionskort, hvis du skal rejse i udlandet

Hvis du skal tjekke håndbagage ind i en lufthavn, kan du få et diskretionskort, som fortæller, at du bruger kateter. Spørg din sygeplejerske om kortet eller læs mere på https://kontinens.org/

Søg eventuelt mere viden

Kontinensforeningen – https://kontinens.org/ - er en interesseforening for både patienter og behandlere. Foreningen udgiver et blad med oplysning, tips og hjælpemidler.

På kateterfirmaernes hjemmeside ligger der instruktionsfilm, tegninger og gode råd, når du bruger engangskateter. Det kan være et godt supplement til den undervisning, du har fået på afdelingen.

Brug din kontaktperson

Den sygeplejerske, som har lært dig selvkateterisation, er din kontaktperson i behandlingsforløbet. Du er altid velkommen til at kontakte din kontaktperson med spørgsmål. Især i begyndelsen af behandlingen kan der dukke ting op, som du bliver i tvivl om.

Du og din kontaktperson aftaler, hvor længe du skal tømme blæren med kateter, og om vi skal søge bevilling til katetre hos kommunen. Indtil da skal du kontakte os i god tid, når du mangler katetre.

Du kan ringe eller sende en sikker mail til os.

Da der er tale om fortrolige oplysninger, er det vigtigt, at du bruger en sikker mail forbindelse, hvis du ønsker at maile til os. Du kan sende sikker mail til os ved at gå ind på hospitalets hjemmeside http://rhnordjylland.rn.dk, klik på ’Afdelinger’ og find ’Urinvejskirurgisk Afdeling’. Under ’Kontakt’ finder du link til en sikker mail forbindelse.

Du kan også skrive denne adresse ind i en browser, så kommer du direkte til en sikker mail:
https://rhnordjylland.RN.dk/urinkir-mail

Uanset hvilken vej du vælger, skal du logge ind med MitID, for at kunne skrive til os.

Det er vigtigt, at du i mailen skriver dit navn, cpr.nr., adresse, tlf. nummer, hvilken type kateter og hvor mange du har brug for.

Varigt behov

Hvis dit behov for at bruge engangskateter bliver varigt, vil vi ansøge kommunen om at levere katetre til dig. Det er ikke sikkert, at kommunens katetre er de samme, som det du er oplært med hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Sådan fungerer en normal vandladning

Urin produceres i nyrerne og ledes gennem urinlederen til blæren, hvor den opsamles og udskilles, når du lader vandet.

For de fleste raske mennesker er det normalt at lade vandet cirka 5 gange i de vågne timer – det vil sige cirka hver 4. time. Det er normalt at lade 250-400 ml urin ad gangen. Det er normalt at lade vandet 1-2 gange om natten.

Det er tilstrækkeligt for de fleste mennesker at drikke 1½-2 liter væske om dagen. Det giver en urinproduktion på cirka samme mængde. En fyldt blære, som fungerer normalt, sender signal til hjernen om vandladningstrang, som man kan reagere på ved at lade vandet eller undertrykke trangen.

Man skal altid drikke mest først på dagen og sparsomt efter klokken 18.

Det er individuelt, hvor ofte man skal tømme blæren med engangskateter (RIK’e). Det afhænger af, hvor meget du drikker, og hvor godt du selv tømmer blæren ved vandladning.

Hvis du ikke kan lade vandet selv

Hvis du ikke kan lade vandet selv overhovedet, skal RIK ses som en erstatning for almindelig vandladning på de tidspunkter, hvor du ellers ville have ladt vandet. Hvis du ikke føler vandladningstrang, selvom blæren er fuld – det vil sige rummer 400-500 ml – skal du RIK’e alligevel som led i genoptræning af din blæres funktion.

Hvis du kan lade vandet selv

Hvis du kan lade vandet selv, skal RIK ses som en eftertømning. Som udgangspunkt skal blæren helst ikke rumme mere end 400-500 ml samlet set (almindelig vandladning + RIK).

Hvis du lader vandet og RIK’er mere urin end det, skal du RIK’e oftere. Hvis din almindelige vandladning fx er på 250 ml, og du RIK’er 500 ml, betyder det, at du skulle have RIK’et tidligere.

Hvis du RIK’er mindre end 100-150 ml

Hvis du lader vandet på almindelig vis og tømmer mindre end 100-150 ml ud ved RIK hver gang, kan du sætte RIK-hyppigheden ned eller helt stoppe med RIK.

Hvis du stopper med at RIK’e

Hvis du helt stopper med RIK, er det en god idé at kontrollere rest-urin, fx efter 1 uge eller hvis du får mistanke om dårlig blæretømning.

Individuel aftale