Når diabetesbehandling får en hånd af teknologien

Nøje regulering af blodsukkeret er hjørnestenen i behandlingen af diabetes. Stadig smartere og mindre apparater til at måle blodsukker via eks. en lille sensor i armen, pumper til at give insulin og apps til smartphones gør det nemmere at give behandling tilpasset den enkelte patient.

En udvikling, de mærker i Diabetesambulatoriet på Regionshospital Nordjylland.

- Før var diabetesbehandlingen meget behandlerstyret. Takket være de nye hjælpemidler kan patienterne spille en større rolle og tage mere af styringen selv, fortæller sygeplejerske Anette Vestermark.

Tættere på det rette niveau

Med de nye teknologiske hjælpemidler kan diabetikerne bl.a. få adgang til en daglig kurve over blodsukkerniveau fordelt på timer i døgnet, daglige udsving og mønstre, hvor længe de har været i målområdet, hændelser med lavt blodsukker mm. En værdifuld indsigt, når målet er et stabilt blodsukker for at reducere risikoen for udvikling af følgesygdomme og komplikationer.

- Patienter er ofte bange for at have for lavt blodsukker. Så for en sikkerhedsskyld vælger de at ligge lidt for højt. Med de nye hjælpemidler kan vi komme tættere på det rette niveau og dermed en bedre livskvalitet for patienten, siger Anette.

Hjælpemidlerne gør, at patienterne kan reagere hurtigere og regulere blodsukkeret enten ved at indtage kulhydrater eller give sig selv insulin. Det gør, at de tidligere meget strikse regler for, hvad man måtte spise, i dag er knap så rigide.

Aha-oplevelser

De teknologiske løsninger erstatter ikke mødet mellem patient og sygeplejerske i diabetesambulatoriet.

- Mange patienter får mere ro på i dagligdagen, men også nogle aha-oplevelser i forhold til hvilken betydning forskellige fødevarer har for deres blodsukker eller hvilken indflydelse aktivitetsniveauet har. Ofte ringer de os op, hvis der er tal, de ikke forstår. Patientens egenmålinger gør, at vi starter samarbejdet med dem på et højere vidensniveau, og vi med vores faglighed kan klæde dem på til bedre egenomsorg, siger Anette Vestermark.

Teknologien er på ingen måde en sovepude for patienterne.

- Det giver bedre livskvalitet, når insulinen tilpasses lige præcis deres hverdag, deres kost og deres aktivitetsniveau. Men de slipper ikke for at forholde sig til deres diabetes. De teknologiske løsninger er hjælpemidler for patienten, men de overtager ikke behandlingen. Det er stadig meget vigtigt at huske uddannelse af patienten.  Der er mange aspekter i dagligdagen for en person med diabetes, såsom kostindtag, motion, personlig stress, familie og arbejdsliv, som fordrer en god individuel uddannelse i behandlingen af deres diabetes.

”Hallo – nu har du vist fået nok”

Med sådan en elektronisk logning af diabetikerens værdier, skal man så frygte, at sygeplejersken pludselig ringer op midt i fredagsmiddagen og siger ”Hallo – nu har du vist fået nok”. 

- Nej, det gør vi ikke, fastslår Anette Vestermark og fortsætter:

- Vi overvåger ikke patienternes data. Vi går ind og kigger, hvis patienten ringer op og beder os om det. Det sker som regel, hvis der er udsving, de ikke forstår. Så taler vi om, hvad årsagerne kan være. Der er mange faktorer, der spiller ind – indtag af kulhydrater, motion, aktivitetsniveau, indstikssted mm. Vores job er at hjælpe dem til at lave regnestykkerne, så reguleringen bliver optimal, siger Anette Vestermark, der har sin daglige gang i Ambulatorium for Hjertemedicin, Diabetes, Hormon- og Stofskiftesygdomme, Hjørring.