Håndtering af medicin er en uundgåelig del af hverdagen på hospitalet.
Opgaven lå tidligere udelukkende hos plejepersonalet, men sådan er det ikke længere. I maj 2021 indgik Ældremedicinsk sengeafsnit 205b en aftale med Sygehusapoteket, der betød, at farmakonom Malene Krogsholt Sørensen og hendes kolleger rykkede ind i deres medicinrum for at overtage opgaven med at dispensere medicin. I første omgang til dem, der skulle udskrives, men senere også til de indlagte. Siden kom Lungemedicinsk Afsnit 204 med, og 1. marts får også sengeafsnit 205 A farmakonomer på afsnittet. For erfaringerne er gode.
- Det betyder, at plejepersonalet får mere tid til selve kerneopgaven. Vi har vakante sygeplejerskestillinger i ældremedicinsk sengeafsnit, så samarbejdet giver os mulighed for at prioritere sygeplejerskeressourcerne i den direkte relation med patienten fremfor bag en lukket dør i medicinrummet. Vores sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har alle høje faglige kompetencer, som selvfølgelig skal bruges mest muligt sammen med patienten. De indlagte patienter er komplekse, og det kræver meget mere tilstedeværelse ude i front end tidligere. Det frigives der nu tid til, siger afsnitsleder Dorte Nielsen.
Spiller hinanden stærke
Før tiltaget bestod farmakonomernes opgave i at yde medicinservice, hvor de i samarbejde med afsnittet sikrede, at de nødvendige lægemidler var til rådighed. Nu indgår de mere i det daglige arbejde med medicindispensering til den enkelte patient under indlæggelse og ved udskrivelse.
- Det handler ikke om at tage opgaver fra sygeplejerskerne. Det handler om, at vi spiller hinanden stærke og udnytter, at vi har forskellige spidskompetencer. Jeg har mine kerneopgaver og sygeplejerskernes har deres, siger Malene Krogsholt Sørensen.
Der har heller ikke være nogen skepsis på afsnittet:
- Personalet har ikke på noget tidspunkt været skeptiske. Tværtimod kunne de med det samme se, at det kunne gøre noget godt for dem og patienterne. Der var enkelte bekymringer ved at overlade opgaven til farmakonomerne, bl.a. hvordan man kunne opretholde den vigtige opmærksomhed på f.eks. uhensigtsmæssige ordinationer og doseringstidspunkter, og opmærksomhed omkring medicin, der skal drøftes til stuegang. Men det har vist sig, at den bekymring ikke er nødvendig, dels fordi Malene er opmærksom på disse ting, dels fordi der nu faktisk kan findes mere tid til forberedelse til stuegang, siger Dorte Nielsen.
Øget sikkerhed
Malene håber og tror, at det gør en forskel for patienterne.
- Vi er med til at skabe sikkerhed omkring patienternes medicin. Jeg kan eksempelvis opdage en uønsket sammensætning af medicinen. Det er ingen hemmelighed, at mange af de fejl, der sker på sygehusene, har med medicin at gøre. Og hvis vi kan være med til at minimere de fejl, så er det positivt, siger Malene Krogsholt Sørensen.
- Jeg skal ikke have alt det i hovedet, som sygeplejerskerne også skal rumme. Jeg kan fokusere på denne opgave. Når jeg står her, så har jeg ikke samtidig i baghovedet, at jeg har en patient nede på stuen, der har brug for mig. Jeg har færre forstyrrelser, fortsætter hun.
Den vinkel er Dorte Nielsen helt enig i:
- At farmakonomerne løser opgaven for os, har flere positive gevinster for både patienter og de ansatte. Det øger patientsikkerheden, fordi Malene ”kun” skal løse den ene opgave. Dvs. hun bliver ikke forstyrret af konstante telefonopkald eller kollegaer, der har brug for hendes hjælp andet sted i afdelingen. Hun får roen til at koncentrere sig ene og alene om medicindosering. Det betyder ingen eller minimale fejl. Det er kendt, at mange forstyrrelser i arbejdet betyder mistet fokus. Forstyrrelser i medicinrummet går uden tvivl ud over patientsikkerheden, hvorfor jeg mener, at vores patientsikkerhed er øget markant ved, at farmakonomerne løser opgaven.
Godt for arbejdsmiljøet
Der doseres dagligt medicin til hele døgnet til de indlagte patienter, ligesom ca. 95% af de patienter, der udskrives, skal have doseret medicin til yderligere minimum et døgn, indtil hjemmeplejen tager over.
- Det er en stressfaktor, at der hele tiden er en deadline for, hvornår disse doseringer skal være færdige til for at patienten får sin medicin rettidigt både under indlæggelsen og ved udskrivelsen. Denne stressfaktor fjernes nu fra personalet, hvilket har stor betydning for arbejdsmiljøet. Har lægerne ikke godkendt medicin eller er der uhensigtsmæssige ordinationer, tager Malene selv kontakt til lægegruppen, hvilket igen er endnu en opgave der fjernes fra sygeplejerskens skulder, siger Dorte Nielsen.
Kollega
Malene er ikke ansat på RHN, men på Sygehusapoteket, hvor afsnittene køber farmakonomernes ydelse:
- De har taget virkelig godt imod mig – som en ekstern kollega. Der var også på forhånd lavet en klar forventningsafstemning, så afsnittet vidste præcist, hvad de kunne forvente. Jeg håber, at sygeplejerskerne kan mærke, at det gør en forskel. Nogle havde været nervøse over, om de helt slap følingen med patienternes medicin, men det oplever jeg ikke er tilfældet.
Der er i øjeblikket ved at blive oplært flere farmakonomer, der får funktioner som Malene, så de bliver flere til at dække afsnittenes behov.
Faglig udvikling
Malene ikke bare aflaster, men bidrager også til udvikling.
- Der sker en faglig udvikling ved Malenes tilstedeværelse, idet der en nem og tilgængelig mulighed for faglig sparring omkring medicin og doseringer, noget personalet værdsætter og udnytter. Malene har ligeledes opmærksomheden rettet mod rationelle løsninger, bl.a. er hun opmærksom på, om der er flere patienter, der med fordel kan overgå til medicinpumpe, siger Dorte Nielsen.
Erfaringer fra andre sygehuse viser, at med farmakonomer på sengeafsnittene opleves færre dispenseringsfejl og mindre tidsforbrug.