Ravfarvede nætter, tiltagende morgengry, klart og lyst dagslys – også på mørke novemberdage – og aftenskumring. Døgnets gang ses i belysningen på Neuroenhed Nord i Frederikshavn.
Afsnittet har takket være en donation fra Melsen Fonden kunne få installeret døgnrytmelys.
- Lyset forandrer sig automatisk i takt med døgnets gang. Det står langsomt op som solen og er kraftigst midt på dagen, hvor der typisk er mest aktivitet og brug for energi, fortæller ledende oversygeplejerske Rikke Brorholt.
Til gengæld skrues der ikke kun ned for aktiviteten, men også for lyset, når dagen går på hæld.
- Om natten er der varm natlys, som er uden de blå toner, der forstyrrer produktionen af søvnhormonet melatonin og døgnrytmen, fortsætter Rikke.
Lyset på afdelingen udvikler sig hen over døgnet i farvetemperatur og styrke ligesom det naturlige lys, men ikke efter årstiderne. Det er et koncept, der er udviklet i samarbejde med søvneksperter, læger og forskere.
God døgnrytme godt for rehabilitering
For patienterne kan lyset være med til at hjælpe dem hurtigere tilbage til det liv, som de havde før hjerneskaden. Patienterne har brug for hurtigst muligt at få en rytme i såvel vågne og aktive perioder som afslappende perioder og søvn for at kunne få mest muligt udbytte af den tværfaglige rehabiliteringsindsats. Og det hjælper døgnrytmelyset med.
Lyskonceptet er brugt andre steder i landet og har været genstand for forskningsprojekter eks. hos apopleksienheden på Rigshospitalet i Glostrup. Undersøgelserne viser, at døgnrytmelys forbedrer søvnmønster og søvnkvalitet, appetit og stofskifte, immunsystem, hormonproduktion, humør og hjerterytme, mens det er med til at reducere depression, træthed og angst.
Mere energi, mindre hovedpine og bedre søvn
Lyset påvirker ikke kun patienterne. På Aarhus Universitetshospital har forskere undersøgt, hvordan døgnrytmelys påvirker personalet fra et rehabiliteringsafsnit og intensivafdelingen.
Her er tendensen, at sygeplejersker, som har været eksponeret for døgnrytmelys, generelt oplever en bedre søvn, idet de falder lettere i søvn og sover mere roligt. De har generelt lettere ved at vågne om morgenen og føler sig bedre udhvilet end kontrolgruppen.
Det genkender social- og sundhedsassistent og arbejdsmiljørepræsentant Tenna Lund på Neuroenhed Nord i Frederikshavn. Tenna har skiftende vagter og efter nu ca. et halvt år med lyset, så har hun opdaget forandringer.
- Jeg er glad for lyset. Jeg synes, at jeg har fået mere energi og mindre hovedpine. Man mærker ikke den mørke vintertid på samme måde, siger hun.
Det særlige aftenlys på afdelingen lader også til at forberede Tenna på at se dyner.
- Når jeg kommer hjem fra en aftenvagt, så har jeg nemmere ved at falde i søvn. Før var jeg længe om at falde ned, så jeg kunne sove, fortsætter hun.
Forskellige behov
Der er dog også ansatte, der foretrækker mere lys især aften og nat for at kunne passe deres arbejde. Ligesom der er forskellige meninger om, hvorvidt lysets rytme skal skifte i takt med årstiderne.
Diskussioner, der næppe nogensinde opnås enighed om, og det skal der heller ikke.
- Vi er forskellige og har forskellige behov. Det er og skal der være plads til, siger Rikke Brorholt.
Lyset på afdelingen er indstillet på baggrund af den viden og evidens, der foreligger. Det betyder ikke, at man er tvangsindlagt til at rage rundt i mørke, hvis ens øjne har behov for mere lys.
Personalet kan fra kontrolpaneler styre døgnrytmelyset i både fællesområder og på stuerne. Det gør også, at hvis der for eksempel opstår en akutsituation på en af stuerne om natten, kan personalet hurtigt slå natlyset fra og i stedet slå det akutlyset til.
