Mon de giver os lov? Der var stor nervøsitet hos Melissa, Shangary, Nanna og Emma fra VIA University College forud for deres første praktik. Som studerende på bioanalytikeruddannelsens første semester, så de frem til deres første praktik, men trippede ligesom mange andre i foråret i uvished.
- Jeg var ikke nervøs over at skulle ud på hospitalet pga. coronasmitten, men jeg var nervøs for, at praktikken blev aflyst pga. smittetrykket eller hvis personale ikke havde tid, siger Nanna Sørensen.
Hvad mon venter?
De fleste medstuderende på VIA fik da også nej fra de steder, de skulle i praktik. Men sidst i april var situationen i Vendsyssel sådan, at Klinisk Biokemisk Afsnit vurderede, at det både var forsvarligt, og at de havde tiden.
- Jeg dansede og hoppede, da jeg hørte det! Jeg var SÅ glad for, at de gav os den mulighed, siger Shangary Sivanesan.
- Vi vidste ikke, om vi kunne forvente det samme som sædvanligt eller der ville være begrænsninger. Men vi vidste, at hvis vi ikke kom i praktik, så ville vi helt sikkert gå glip af meget, siger Melissa Hedvard.
Melissa Hedvard, Emma Soussi, Nanna Sørensen og Shangary Sivanesan i laboratoriet på deres sidste dag.
Kolleger – på afstand
Deres praktik blev forkortet fra 6 til 5 uger, så de trak i kitlen og slog følgeskab med afdelingens bioanalytikere fra 10. maj.
- Jeg var ikke urolig over at være på hospitalet under corona. Jeg kunne se, at der var styr på retningslinjer, og at der blev taget de anbefalede hensyn, siger Emma Soussi og fortsætter:
- Det skyldes måske også, at vi er et fagområde, der i forvejen har meget fokus på høj hygiejne. Der skal hele tiden sprittes af, tørres apparatur af osv. Så det var mest i forhold til kollegerne og de afstande, vi skulle holde til hinanden, at vi mærkede den særlige situation.
En hjælp til medstuderende
Ann Salling, bioanalytikerunderviser og laboratoriefaglig konsulent på Klinisk Biokemisk Afsnit fortæller, at de studerendes forløb har kørt som planlagt med små justeringer. En justering, der måske er kommet for at blive, er små videoer:
- De har produceret små videoer til deres medstuderende, der ikke kom ud i praktik. På videoerne fortæller de, hvad de oplever, så de medstuderende kan få et indtryk af, hvad praktikken går ud på. Det får de studerende også selv værdi af. De har været nødt til at koble skolens teorien på det, de har oplevet her i laboratoriet samt reflektere over, hvordan de kunne formidle det.
Alt det man ikke kan læse sig til
De studerende, der ikke kom i praktik, fik i stedet ekstra studieopgaver.
- Vi får helt sikkert noget andet med os fra praktikken, som man ikke kan læse sig til. Vi får også ny teori i praktikken, men det er gennem hands-on og afdelingens personale, som har været så gode til at tage imod os, siger Nanna Sørensen.
- På VIA kan det indimellem være svært at få øje på, hvad man skal bruge teorien til. Her får man koblet tingene sammen og kan tydelig se sammenhængen mellem teori og praksis, tilføjer hun.
Aflæse patienten og stole på fingeren
Dertil kommet alt det, der først kan læres, når man er på hospitalet.
- Det er alt muligt andet end lige teorien, der fylder. Man skal lære at indgå på en arbejdsplads, hvordan man skal agere, procedurer, hvem man går til og ikke mindst hvordan man omgås med og taler med patienterne, Emma Soussi.
Under praktikken er de studerende både i laboratoriet, hvor det er det bagvedliggende analysearbejde og kollegerne, der er i fokus, samt ude at møde patienterne under blodprøvetagning.
- Man skal lynhurtigt kunne aflæse situationen og hvordan patienterne har det. Vil de helst bare have blodprøven overstået, mens de kigger den anden vej? Er de typen, der kommer med nogle friske bemærkninger? Eller dækker det over nervøsitet? Når de siger, det plejer at gå bedst med højre arm, hvilke tidligere – måske dårlige erfaringer – ligger forud? På studiet taler vi ikke så meget om det sociale, men det fylder faktisk meget. Den del får vores medstuderende ikke med, når de ikke er i praktik, og det er ærgerligt for dem, siger Nanna Sørensen.
Det gælder også det helt praktiske håndelag, når der skal tages blodprøver.
- Vi lærer at se med fingeren og stole på det, vi mærker. Ikke kun hvad vi ser. Du kan godt have en gut med store tydelige vener, hvor det viser sig at være virkelig vanskeligt, fordi venen ruller, siger Shangary Sivanesan.
En del af ”vi’et”
De fire er enige om, at de nødigt havde undværet praktikken.
- Der er en god grund til at uddannelsen indeholder praktik. For det er her, man lærer at bioanalytiker er meget andet end teori. Man bliver en del af et team, der har en central rolle i patientens forløb. De første dage ser man som studerende til udefra, men hurtigt bliver man en del af ”vi’et” på afdelingen, siger Emma Soussi.
Inden Klinisk Biokemisk Afsnit lukkede de studerende indenfor havde de kontakt til hygiejnesygeplejerskerne og fik bl.a. gode råd, bl.a. om hvordan sidemandsoplæring kan foregå – på afstand.
Læs mere om uddannelse til bioanalytiker og de mange andre faggrupper, der arbejder på hospitalet: https://rhnordjylland.rn.dk/for-sundhedsfaglige/uddannelse-i-hjoerring-og-frederikshavn