Kvalitetsindsatser belønnet med priser

Takket være en arv til hospitalet kan der hvert år uddeles en Kvalitetspris til en eller flere indsatser. Modtagerne har ydet en særlig indsats for at forbedre kvaliteten i behandling og pleje af patienterne.

I 2019 har bestyrelsen for Kvalitetsprisen udvalgt tre vindere på baggrund af en stribe ansøgninger fra husets afdelinger.

Anne Schou Hylle og Ninna Rysholt Poulsen fra Akutmodtagelsen, Karen Lyng fra Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn og Morith Østerø Grøne fik overrakt priserne tirsdag 21. maj 2019.

De tre vinderprojekter er:

• Tværsektorielt samarbejde vedrørende forebyggelse af unødvendig genindlæggelse af nyfødte. Karen Lyng og Klinik Kirurgi- Kvinde-Barn
• Optimering af ventetid Akutmodtagelsen. Sygeplejerskerne Anne Schou Hylle, Ninna Rysholt Poulsen og Vera Holm og Akutmodtagelsen, Klinik Medicin
• Træningssti til mavetarmkirurgiske patienter. Sygeplejerske Morith Østerø Grøne og Afdeling 108, Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn

Vinder: Fald i genindlæggelser nyfødte

10.000 kroner fra Kvalitetsprisen til Karen Lyng og Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn

Karen Lyng Larsen

Den ene af årets Kvalitetsprisvindere sætter fokus på de allermindst. 10.000 kroner går nemlig til projekt ”Tværsektorielt samarbejde vedrørende forebyggelse af unødvendig genindlæggelse af nyfødte”.

Projektet startede i oktober 2017 med det formål at fremme en god start for forældre og det nyfødte barn og forebygge genindlæggelser i perioden efter fødslen. Herunder en optimering af det tværsektorielle samarbejde omkring familien.

Der fødes omkring 1300 børn om året på Regionshospitalet. I 2016 blev 4% genindlagt. I 2017 var det 4,2%. Landsgennemsnittet ligger på 2%. Så noget måtte gøres, og det tegner til at projektet har fat i den rigtige ende. Genindlæggelserne på RHN faldt i 2018 til 3,5%. Indlæggelserne sker typisk i perioden 1-5 dage efter fødslen.

En tværsektoriel auditgruppe mødes hver tredje måned og gennemgår de genindlagte nyfødtes forløb. Ikke mindst om der er forbedringstiltag, der ville kunne forhindre genindlæggelse i et lignende tilfælde.

I auditgruppen deltager sundhedsplejersker fra samtlige kommuner, jordemødre, pædiater, gynækolog, Barselsafdeling, Børn og Unge Afdeling, udviklingssygeplejersker og viceklinikchef for forløb.

I 2018 gennemgik gruppen 35 genindlagte nyfødte. Vurderingen fra gruppen er, at 11 af genindlæggelserne kunne være undgået/forebygget.

Gruppen har identificeret væsentlige faktorer, der har betydning for om et barn genindlægges:

• Hotline til barselsafsnit ved trivselsproblemer hos barnet
• Trivselstegn – trivselsskema, urater
• Vagttelefon ved sundhedsplejerskerne
• Faglig dokumentation i EPJ
• Samlet forløbsbeskrivelse for nyfødte udarbejdet af auditgruppen
• Lokal ammeinstruks
• Korrespondancebreve til kommunen
• Stramt tungebånd
• Ernæringsplaner
• Vægt ved udskrivelse

Der er tale om genindlæggelse, når barnet indlægges senere end 4 timer og før 30 dage efter udskrivning fra hospital, hvor fødslen fandt sted. Samt registreret med udvalgte diagnoser:

• Dehydrering
• Gulsot
• Fejlernæring
• Dårlig trivsel
• Medfødt sepsis

Midlerne skal bruges til en tværsektoriel temadag med emnerne dokumentation af amning og tværsektoriel korrespondance om amme etablering.

Vinder: Optimering af ventetid Akutmodtagelsen

10.000 kroner til sygeplejerskerne Anne Schou Hylle, Ninna Rysholt Poulsen og Vera Holm og Akutmodtagelsen, Klinik Medicin

Ninna Rysholt Poulsen og Anne Schou Hylle modtog prisen til Akutmodtagelsen. Vera Holm kunne desværre ikke være tilstede.

Ventetid bryder de færreste sig om, men helt undgå det i Akutmodtagelsen er umuligt, da tilgangen af patienter er vanskelig at forudsige præcist.

I den årlige landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse LUP går det igen over hele landet, at ventetid trækker ned. Ikke så meget det, at der kan opstå ventetid. Men især manglende information om hvornår man kan forvente at blive undersøgt samt udvikling i ventetid fra ankomst til undersøgelse. Problematikken er ikke enestående for Regionshospital Nordjylland – faktisk viser LUP’en at ingen endnu har knækket koden.

Det må vi kunne gøre bedre, tænkte de i Akutmodtagelsen i Hjørring, og søsatte derfor projekt optimering af ventetid i marts 2018. Der er to hovedfokus: Dels optimering af ventetid i forhold til arbejdsgange, dels i forhold til at gøre ventetiden til en god oplevelse.

Indsatsen er en ongoing process og består af flere stor og små skridt som:

• Ventetidsinfo – i venteværelset i Hjørring er der nu opsat skærme med information om, hvor lang ventetid patienterne kan forvente alt efter om de venter til skadestuen eller modtagelsen. Patienterne informeres ligeledes om, at de kan blive ringet op, hvis de ønsker at gå en tur eller tage hjem og vente.
• Venteværelse til børn – her har Akutmodtagelsen hentet inspiration i Kolding og søger fonde til at implementere det i Hjørring.
• Infoskærm med generelle informationer om prioritering af patienter, kioskens åbningstider mm.
• Folder til patienterne, der beskriver hvad der ”foregår” i ventetiden og hvad de kan forvente sig i forløbet.
• Stik til telefoner og mulighed for tidsfordriv i form af tegneredskaber, sudoku og kryds og tværs.
• Ændring af triagering i skadestuen med hjælp fra sekretærerne. Der er udarbejdet flowchart, som sekretærerne kan handle ud fra. Dette for at lette arbejdet for sygeplejerskerne, så der frigives tid og ventetiden kan nedsættes.
• Visitatoren, som i dagtiden informerer om ventetid, går hjem kl. 17. Den opgave blev ikke videreført herefter, men nu er en sygeplejerske i aftenvagt udnævnt til stjernesygeplejerske og har ansvar for information om ventetid til patienterne.
• Opsat plakater om patienternes mulighed for at få smertestillende og isposer.
• Indretning ændret, så ventende ikke sidder med ryggen til info-tavler.

Projektet er allerede rigtigt godt undervejs, og der implementeres hele tiden små tiltag, som løbende evalueres på personalemøder. Møder, hvor der så gerne opstår nye ideer…

Målet er at knække koden og opnå en bedre patienttilfredshed med hensyn til ventetid og informationer om denne.

Midlerne fra Kvalitetsprisen skal bruges til en større skærm med ventetidsoplysninger samt mere spændende venteområde til børn.

Vinder: Træningssti til patienter

10.000 kroner til Morith Østerø Grøne og Afdeling 108, Klinik Kirurgi-Kvinde-Barn

Morith Østerø Grøne

Træning selv i små mængder kan gøre en stor forskel. Derfor ønsker Afdeling 108 at etablere en træningssti til deres mavetarmkirurgiske patienter. Den ide er så god, at bestyrelsen for Kvalitetsprisen mente, de skulle have 10.000 kroner.

Træningsstien skal etableres ned ad afdelingens gang. Langs gangen skal der placeres træningsstationer. Formålet er at gøre det nemt for patienterne at komme ud af sengene og i gang med daglig træning.

Ideen udsprang egentlig af en lidt træls situation, fortæller sygeplejerske Morith Østerø Grøne. Nemlig besparelserne hos fysioterapeuterne, som fik hende til at spekulere over, hvordan de så skulle tilbyde patienterne træning. Træningsrummet på det tidligere afdeling 106, som 108 lejlighedsvis havde benyttet sig af, eksisterer heller ikke længere:

- En dag sidder jeg og vil hjælpe en studerende med at søge noget litteratur til en opgave og falder over en artikel om en hjerteafdeling på et andet sygehus. Der havde de lavet en hjertesti, hvor patienterne træner på gangen. Det synes jeg virkelig var en god ide. Jeg foreslog min afdelingssygeplejerske Tina Toldbod at lave noget tilsvarende, og det var hun med på.  

Forebygge sengelejekomplikationer

Herefter tog de kontakt til Helle Hostrup i fysioterapien og sammen fandt de ud af hvilke træningsstationer, som de kirurgiske patienter vil have gavn af. Der skal være 5-6 træningsstationer ned af afdelingens gang.

Træningsstationerne placeres, så patienterne ikke er til skue, mens de træner. Ruten indeholder en motionscykel til konditræning, en stepbænk til lårmuskler, trisse og håndvægte til arme og så et skaft til rygtræning.

- Jeg er simpelthen så spændt på det. Vi sygeplejersker kan træne med patienterne, men det kan social- og sundhedshjælper også samt elever og studerende. Hele pointen med træning og mobilisering er jo at forebygge sengelejekomplikationer. Mange patienter ligger i sengene i op til 17 - 20 timer i døgnet - selvom de egentlig er mobile, fortæller Morith Østerø Grøne.

Læs mere om Kvalitetsprisen