Livets afslutning: STOP OP! – før livet stopper

En ny indsats med overskriften ”STOP OP! – før livet stopper” skal bidrage til, at vi både på hospitalet og i vores samarbejdskommuner bliver bedre til at tage de svære samtaler om livets afslutning.

- Manglende stillingtagen til livsforlængende behandling eller genoplivning udfordrer den værdige afslutning på livet som alle ønsker for sig selv og for hinanden. Døden og de personlige forventninger og ønsker til livets afslutning, er for mange et udfordrende emne at sætte ord på overfor pårørende såvel som overfor personale i sundhedsvæsnet, siger plejefaglig direktør Charlotte Fuglesang. 

Sundhedsvæsenet har ofte stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever den sidste del af deres liv. Undersøgelser viser, at en systematisk tilgang til samtalen om livets afslutning faciliteret af forskellige led i sundhedsvæsnet bl.a. kan føre til væsentlige reduktioner i hospitalsindlæggelser, indlæggelseslængde og dage på intensivafdeling.

- Der skal være bedre overensstemmelse mellem patienternes ønsker og den behandling og pleje, de rent faktisk modtager, så vi opnår afklaring og undgår overbehandling, siger plejefaglig direktør Charlotte Fuglesang.

Ressourcepersoner uddannes og hjælper med udbredelse

Derfor er der i denne uge kick-off på ”STOP OP! – før livet stopper”, hvor Sundhedsklynge Nord med RHN og kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø sætter fokus på stillingtagen til fravalg af genoplivning, livsforlængende behandling og behandlingsniveau.

Konkret foregår det ved, at ressourcepersoner gennem 4 dages forløb bliver klædt på til at varetage en central rolle vedr. livets afslutning i deres egne områder.

Overlæge Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed står for kompetenceudviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i ”De sundhedsprofessionelle skal være klar til samtalen

Ressourcepersonernes opgave bliver at:

• Rollemodel og tovholder på implementering af indsatsen
• Bidrage til udarbejdelse/færdiggørelse af en tværsektoriel retningslinje omkring behandlingsloft, herunder livsforlængende behandling og fravalg af genoplivning
• Bidrage til udarbejdelse af dialogværktøjer og materiale til implementering af den tværsektorielle retningslinje
• Undervise kollegaer i samtalen om livets afslutning og anvendelse af de udarbejdede dialogværktøjer og materialer
• Indgå i et ERFA-netværk omkring emnet sammen med en kvalitets- og en tværsektoriel konsulent.

Formål med den tværgående indsats er at sikre:

• Patienten/borgeren får en værdig afslutning på livet ved at understøtte, at der bliver taget stilling til fravalg af genoplivningsforsøg og livsforlængende behandling, så snart det vurderes fagligt relevant, eller når patienten/borgeren ønsker det.

   

• Beslutningen om ingen genoplivning ved hjertestop og at fravalg/afbrydelse af livsforlængende behandling er korrekt dokumenteret, følges og videreformidles internt på hospitalet, ved sektorovergange og internt i kommunen.

   

• Beslutningen om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg sker i henhold til gældende vejledning og under respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelsesret.

Aktiv stillingtagen til behandlingsniveau og -loft er vigtigt i patientforløbet både internt på hospitalet og i sektorovergange. Ved forværring og komplikationer i patientens tilstand, er der således behov for afklaring og tydelig dokumentation ift. genoplivning og forhøjet behandlingsniveau.

Efter kick-off udarbejdes og afprøves materiale, der følges op af rapportering fra ressourcepersoner ift evt. tilretning og udbredelse.

Baggrund for projektet

I Region Nordjylland dør omtrent 36% på hospitalet, 4% på hospice, 45% i eget hjem (heraf halvdelen på plejehjem). Dødsfald på hospitalet opfylder naturligvis værdighedsforståelsen i nogle tilfælde, men kan desværre også ofte være forbundet med akutte indlæggelser og/eller overbehandling, der ikke ville være ønsket, hvis borgeren var bedre oplyst eller havde italesat sine overvejelser om livets afslutning og registreret sine ønsker vedrørende genoplivning og livsforlængende behandling.

Meget tyder på, at der i samfundet findes en udbredt erkendelse af, at samtalen om livets afslutning er vigtig, men at borgerne i meget begrænset omfang udlever dette i praksis. Eksempelvis viser en undersøgelse, at kun 24 % har talt med venner, familie eller andre om ønsker til genoplivning og livsforlængende behandling, og kun 17 % af de 80-90-årig har talt med egen læge om dette spørgsmål. Ligeledes har kun 14% talt med deres nærmeste om, hvor de ønsker at dø.