Nordjysk forskningsprojekt påviser at leddegigt opstår senere i livet og er mere alvorlig i Danmark end i Sydeuropa
I samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital blev udført analyse af et særligt gen der har betydning for udvikling af leddegigt (Shared Epitope alleles på HLA-DRB1 genet). Undersøgelsen tyder på at forskelle i dette gen kan være årsag til den påviste forskel i sygdomsaktivitet. Man har længe formodet at patienter med leddegigt i Nordeuropa var mere syge end patienter i Sydeuropa, men tidligere undersøgelser har været usikre fordi der ved sammenligninger var anvendt forskellige diagnosekriterier, uens sygdomsstadier og behandlingsprincipper. Årsagen til leddegigt er stadig stort set ukendt trods sygdommens global udbredelse og det er en relativ ny sygdom opstået omkring år 1800 (bekræftet ved skeletfund) og med en omfattende forskning i hele verden. Leddegigt kan optræde i familier, men studier af enæggede tvillinger viser at arv alligevel kun har begrænset betydning. Så årsagen til leddegigt er fortsat en gåde.
Det aktuelle forskningsprojekt, med en direkte sammenligning af patienter, har kun været muligt fordi man i Danmark og Tyrkiet anvender den samme kliniske database til patienter med leddegigt (DANBIO og TURKBIO). Reumatologisk afdeling i Hjørring har næstflest patienter (>1.200) med leddegigt i behandling blandt alle de 23 reumatologiske afdelinger i Danmark og havde i en årrække været kåret som den bedste til at bruge databasen DANBIO. Overlæge Claus Rasmussen har i årene 2010 – 2017 arbejdet (som frivillig) på flere hospitaler i Tyrkiet med at implementere den danske kliniske database i Tyrkiet som nu anvendes i 18 reumatologiske centre i Tyrkiet. Et center i Tyrkiet har typisk et optageområde på 3 – 5 millioner personer. Databasen TURKBIO har været en succes i Tyrkiet og resulteret i mange internationalt publicerede forskningsprojekter.
Forskningsprojektet bliver nu publiceret i Scandinavian Journal of Rheumatology med titlen: Incident rheumatoid arthritis in patients living in Turkey and in Denmark: A Comparative Clinical, Genetic, and Serologic Study. DOI: 10.1080/03009742.2024.2424083
Kontakt:
Claus Rasmussen, Senior overlæge
clara@rn.dk