Vejledning om endometriose

Endometriose er en kronisk sygdom, der påvirker over 10 % af alle kvinder og piger.

Tilstanden opstår, fordi livmoderslimhindevæv sætter sig fast i bughulen uden for livmoderen. Endometriose-vævet reagerer ligesom slimhindevævet inde i livmoderen på hormonerne fra æggestokkene og vil derfor bløde, hver gang du har menstruation. Blødningerne kan give voldsomme smerter og en irritationstilstand, der kan give sammenvoksninger i underlivet samt arvæv. Ved en kikkertoperation kan endometriosen typisk ses som blåsorte pletter i de ramte områder.

Endometriosen kan også vise sig som cyster på æggestokkene. Cysterne er blærer fyldt med gammelt menstruationsblod, og kaldes ofte 'chokoladecyster'

Endometrioseceller placeret på bughinden og æggestokken, hvor de sætter sig fast.

Endometriose ses typisk som blåsorte pletter.

Endometriosevævet kan i princippet sidde i hele kroppen. I langt størstedelen af tilfældene vil endometriosen ramme:

  • livmoder
  • æggeledere
  • æggestokke
  • båndene, der holder livmoderen på plads
  • blære
  • tarm
  • området mellem skede og endetarm
  • bugvæg.

 

Årsager til endometriose

Man ved ikke, hvad endometriose skyldes, men læger og forskere i hele verden arbejder på at finde årsagen. Der er fremlagt flere teorier. Nogle af disse er:

  • Retrograd menstruation. En teori, der foreslår, at celler fra livmoderslimhinden løber med menstruationsblodet baglæns ud af æggelederne, hvor det så sætter sig fast i underlivet (bughulen), hvor det fortsætter med at vokse og skabe irritation.
  • Spredning via lymfe og blodkar. En anden teori går ud på, at celler fra endometriosevævet bliver spredt i kroppen via lymfer og/eller blodkar og sætter sig fast et sted, hvor de begynder at danne endometriosevæv.
  • Metaplasi-teorien. Den såkaldte metaplast-teori antager, at normale celler på grund af en immundefekt kan omdanne sig til celler, der minder om celler fra endometriosevæv.