Sådan behandler du Lichen Sclerosus
-
-
Behandling med fedtcreme
Vi anbefaler, at du smører med fedtcreme mindst 2 gange dagligt. Fedtcremen skal være uden parfume og indeholde mindst 70% fedt.
Behandling med binyrebarkhormonsalve (clobetasolpropionat)
Behandlingen med fedtcreme skal suppleres med salve indeholdende clobetasolpropionat (fx Dermovat®-salve). Behandlingen skal foregå efter følgende plan:
- 1. måned: Smøres hver aften.
- 2. måned: Smøres hver 2. aften.
- 3. måned: Smøres 2 gange om ugen.
Behandlingen med både fedtcreme og binyrebarkhormon er livslang. Det anbefales fortsat at anvende fedtcreme 2 gange dagligt, mens binyrebarkhormonsalven anvendes som vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange om ugen.
Brug kun en mængde salve, der svarer til en ærts størrelse.
Bland eventuelt salve og fedtcreme
Binyrebarkhormonsalve og fedtcreme kan blandes, så det kan dække et større område, hvis der er behov for det, eller hvis du i starten af behandlingen med binyrebarkhormon får ubehag.
-
Lichen sclerosus er en kronisk autoimmun lidelse, der i perioder kan blusse op. Sker det, anbefaler vi, at du i første omgang øger antallet af smøringer med fedtcreme. Hvis ikke dette er tilstrækkeligt, kan du øge smøringer med binyrebarkhormonsalve til hver aften i 4-7 dage. Herefter smører du, som du plejer.
-
Du tilbydes et opfølgningsmøde i Ambulatorium for Kvindesygdomme. Dette foregår onsdage som et foredrag. Du får tilsendt en tid til dette.
Ved spørgsmål har du desuden mulighed for at kontakte en sygeplejerske onsdage i ulige uger fra 12.15-13.15 på tlf. 97 64 29 16.
Kontrol hos egen læge
Hvis sygdommen holder sig i ro, anbefaler vi kontrol hos din egen læge 1-2 gange om året. Du skal også henvende dig til din læge, hvis symptomerne ikke bedres af behandlingen, eller hvis der opstår sår, som ikke heler. Kontakt også lægen, hvis der dannes knuder i området.

Du skal smøre med salve i hele dette område.
-
Du kan finde mere viden på følgende hjemmesider:
- Ambulatoriets egen webside: http://rhnordjylland.rn.dk/gynobs-lichen-sclerosus
- https://patienthåndbogen.dk – søg på: 'Lichen sclerosus'.
- Patientforeningen Lichen Sclerosus Foreningen: https://lichenschlerosus.dk
- Dansk Selskab for Vulvalidelser: https://dsvl.dk
Ambulatorium for Kvindesygdomme
Tlf. 97 64 07 41