Hypnose nu også med på paletten over behandlingstilbud til børn

Ingen hokuspokus

Forestiller man sig hypnose, som man kender fra sceneshow, hvor deltagerne hopper rundt på ét ben og siger som en kylling, så tager man fejl. Der er tale om det, der kaldes klinisk hypnose.

- Det er en ganske valideret metode til behandling af specielt funktionelle mavesmerter hos børn og unge, hvor det er ret velundersøgt forskningsmæssigt med overbevisende resultater. Desuden indgår hypnose som et behandlingsforslag i den nationale retningslinje for recidiverende mavesmerter hos børn og unge, oplyser Lone Jørgensen.

Internationale og danske undersøgelser viser, at 10-15 % af alle børn døjer med tilbagevendende mavesmerter så ofte, at det påvirker deres hverdag. Nogle af dem kunne være kandidater til klinisk hypnose.

Fokuseret bevidsthed

I klinisk hypnose bringes barnet i hypnose eller trance. Det er en tilstand, hvor opmærksomheden er meget fokuseret, og som de fleste oplever som både afslappende og beroligende.

Der findes forskellige hypnoseteknikker som visualisering, afslapningsøvelser, selvtillidsstyrkende teknikker og suggestioner. Ved alle teknikkerne er barnet vågent og kan til enhver tid stoppe seancen.

- Det handler om at bruge teknikker til at gøre børnene i stand til at håndtere det, de synes er svært. Give nogle redskaber til barnet selv og bruge deres egne ressourcer. I stedet for hele tiden at lede efter ”fejl” i barnets håndtering af egne symptomer, så flyttes fokus over på at give barnet magt over situationen og fokusere på deres ressourcer, siger Lone Jørgensen. 

Det kan være øvelser, hvor børnene genkalder følelsen fra situationer, de mestrer, tager til et ”safe place”, iklæder sig et skjold eller etablerer et fysisk anker til en tidligere god oplevelse. Ved et fysisk anker oprettes en forbindelse mellem fysiske stimulus og en ønsket tilstand, så barnet kan aktivere denne selv ved eksempel at klemme pege- og tommelfinger sammen.

Bruges både af læger og patienterne selv

På Afdelingen for Børn og Unge kan man overordnet skelne mellem to typer af brug. Klinisk hypnose benyttes ved procedurer, der potential kan medføre smerte eller ubehag og til børn med stikkeangst. Altså som et værktøj, som personalet benytter i situationer sammen med barnet.

Den anden type er som værktøj til børnenes egen værktøjskasse.

- Børn med funktionelle mavesmerter har ofte meget skolefravær. Her lærer de et værktøj, der kan få dem gennem de situationer, der kan være svære for dem. Hvor de bruger hypnoseteknikker til at få ejerskab i egen virkelighed, siger Anne Marie.

Reaktionerne fra patienterne og deres familier har været positiv.

- Man kunne måske godt forestille sig en skepsis. Altså… de går ind ad en dør, der står læge på og så begynder jeg at tale om hypnose. Men jeg har ikke mødt én eneste, der var modstander, siger Anne Marie.

Hypnose er ingen smutvej, men der er potentiale til at ruste børnene med funktionelle lidelser og familien bedre. Klinisk hypnose anvendes dermed som et supplement til det vanlige behandlingstilbud som består af en tværfaglig indsats med mulighed for inddragelse af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger og fysioterapeuter. Klinisk hypnose er ovenikøbet uden bivirkninger, nemt og ligefrem rart for børnene, siger Lone:

- Der er mange problematikker, hvor jeg tænker, vi kunne have gavn af at prøve hypnose. Det skal ikke overtage for vores andre indsatser, men det er endnu et redskab, som kan hjælpe os i behandlingen af børn og unge med funktionelle lidelser. 

Afdelingen er meget bevidste om at holde sig på egen banehalvdel og ikke bevæge sig over på Psykiatriens område.

Kontakt: Overlæge Lone Christina Jørgensen, locj@rn.dk, 97642584