Kikkertundersøgelse af tyktarmen under bedøvelse
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
-
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
-
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som informerer dig om undersøgelsen.
Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse eller i en dyb rus.
Lægen benytter en bøjelig kikkert på tykkelse med en finger – et såkaldt koloskop. Koloskopet føres fra endetarmsåbningen op og rundt i tyktarmen. Der sidder et lille kamera for enden af slangen, som gengiver et billede af tarmens inderside på en tv-skærm. Gennem koloskopet kan lægen se tarmens slimhinde, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper.
Det er nødvendigt at puste luft op i tarmen under undersøgelsen for at kunne se slimhinden. Det kan efterfølgende føles ubehageligt og give forbigående mavekneb, kvalme og oppustethed.
Undersøgelsen varer 30-60 minutter.
-
Udrens tarmen inden undersøgelsen
For at vi kan undersøge tarmen indvendigt, er det nødvendigt, at den er tom. Du skal derfor spise på en bestemt måde i dagene op til undersøgelsen, samt udrense tarmen med udrensningsmidlet Picoprep®, som du skal købe en pakke med 2 breve i på apoteket.
NB: Hvis du er indlagt eller skal indlægges før undersøgelsen, skal du ikke købe Picoprep®. Udrensningen foregår da på hospitalet.
Ugen før
Udrensning
7 dage før
Tag ikke jerntabletter. Tager du normalt jerntabletter, så hold en pause med dem, indtil undersøgelsen er ovre.
2 dage før
Spis kun kernefri kost – det vil sige, at du ikke må spise brød med kerner, kiwifrugt, hørfrø, sesamfrø med videre.
Dagen før
Klokken
Udrensning
16.00
Tag Picoprep®.
Opløs den første pose Picoprep® udrensningspulver i 1½ dl vand.
Blandingen vil være uklar eller råhvid. Drik blandingen sammen med 2-3 glas vand eller saft.
Hvis du har stomi, er det en god idé at benytte en tømbar pose under udrensningen.
Fra 16.00
Spis kun flydende kost – alt, der kan passere gennem en si.
Drik rigeligt, det vil sige 2-3 liter. Drik gerne vand, saftevand (undtagen solbær- og blåbærsaft), sodavand, juice uden frugtkød, mælk, kaffe, te, ernæringsdrikke, klar og legeret suppe, yoghurt og bouillon.
22.00
Tag Picoprep®.
Opløs den anden pose Picoprep® udrensningspulver i 1½ dl vand.
Blandingen vil være uklar eller råhvid. Drik blandingen sammen med 2-3 glas vand eller saft.
Du kan forvente effekt i løbet af ½-6 timer.
Du kan blive oppustet og få kvalme under udrensningen.
På undersøgelsesdagen
Klokken
Udrensning
Fra midnat indtil 6.00
Stop med at spise og drikke mælkeprodukter
Drik rigeligt. Du skal drikke rigelig væske, fx vand, te, kaffe og gerne sukkerholdige væsker.
6.00
Vær fastende – det vil sige, at du hverken må indtage mad eller drikke.
Sådan laver du en Picoprep®-blanding
- Åbn et brev Picoprep®.
- Tag et glas med 1½ dl koldt vand.
- Hæld pulveret fra brevet i vandet.
- Rør blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig. Blandingen skal være uklar/råhvid. Drik blandingen over cirka 15 minutter.
Hvis du har allergi over for citrusfrugter
Hvis du har allergi over for citrusfrugter, anbefales alternativ udrensning. Kontakt os i så fald forud for undersøgelsen.
Vær opmærksom, hvis du tager medicin
- Fortsæt med din vanlige medicin under udrensning og undersøgelse. Er du i tvivl, skal du kontakte vores sygeplejerske. Følg nedenstående retningslinjer vedrørende specifik medicin.
- Har du sukkersyge, skal du kontakte din egen læge, så I sammen kan træffe aftaler med hensyn til din medicin under udrensningen.
- Har du sukkersyge, der behandles med tabletter, skal du vente med at tage medicinen til efter undersøgelsen. Medbring den i stedet.
- Får du blodfortyndende medicin, skal du muligvis justere dosis eller holde pause, for at vi kan gennemføre undersøgelsen. Se her, hvad du skal gøre:
- Kontakt din egen læge senest 1 uge inden undersøgelsen, hvis du får Marevan, Marcoumar®, Plavix®, Xarelto®, Pradaxa®, Eliquis, Cloriocard, Grepid® eller lignende.
- Få taget en INR-blodprøve sidste hverdag inden undersøgelsen, hvis du får Marevan eller Marcoumar®.
- Du må gerne tage præparaterne Magnyl® og Persantin®, da de ikke giver øget risiko for blødning ved undersøgelsen.
- Picoprep® kan have indflydelse på andre lægemidler. Tal eventuelt med din egen læge om dette.
-
Hvis du har været fuldt bedøvet, bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor du bliver observeret, indtil du er vågen efter bedøvelsen. Herefter bliver du kørt tilbage til sengestuen.
Hvis undersøgelsen er foregået i dyb rus, bliver du kørt tilbage til sengestuen umiddelbart efter undersøgelsen.
Da du har været bedøvet, må du ikke selv køre hjem. Aftal derfor at have en pårørende til at hente dig, da du ikke må køre bil eller betjene farlige maskiner i de følgende 24 timer.
-
Kontakt os ved mistanke om komplikationer
Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I meget sjældne tilfælde kan der dog optræde komplikationer. Det kan dreje sig om bivirkninger ved udrensningen eller bedøvelsen samt blødning eller hul i tarmens væg, hvis der er taget vævsprøver. Hvis du oplever vedvarende mavesmerter, kraftig blødning eller bliver utilpas efter undersøgelsen, skal du kontakte hospitalet på 97 64 00 00 og spørge efter vagthavende læge i Klinik Kirurgi.
-
Før du tager hjem, får du svar på, hvad lægen har set ved undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver, vil der typisk gå 1-2 uger, før svaret er klar. Du får enten svar i Digital Post, per brev eller i vores ambulatorium.
Din praktiserende læge får automatisk besked om undersøgelsen, medmindre du ikke ønsker det.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om kikkertundersøgelse af tyktarmen, kan du eventuelt læse mere på www.patienthåndbogen.dk – søg på: ’koloskopi’.
Diagnostisk Center
Tlf. 97 64 08 69
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 15.00
Se vores hjemmeside:Hjemmeside