Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) – med dobbelt udrensning, Medicinsk Dagafsnit, Hjørring
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
-
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
-
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som informerer dig om undersøgelsen og lægger en kanyle i en blodåre i din håndryg. Gennem kanylen i din hånd kan vi give vi dig beroligende eller smertestillende medicin, hvis du ønsker det. Medicinen lindrer ubehag og får dig til at blive afslappet og døsig.
Du er vågen ved undersøgelsen og kan følge med på en tv-skærm.
Lægen benytter en bøjelig kikkert på tykkelse med en finger – et såkaldt koloskop. Koloskopet føres fra endetarmsåbningen op og rundt i tyktarmen. Der sidder et lille kamera for enden af slangen, som gengiver et billede af tarmens inderside på tv-skærmen. Gennem koloskopet kan lægen se tarmens slimhinde, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper.
Det er nødvendigt at puste luft op i tarmen under undersøgelsen for at kunne se slimhinden. Det kan føles ubehageligt og give forbigående mavekneb, kvalme og oppustethed.
Undersøgelsen varer 30-60 minutter.
-
Udrens tarmen inden undersøgelsen
For at vi kan undersøge tarmen indvendigt, er det nødvendigt, at den er tom. Du skal derfor spise på en bestemt måde i dagene op til undersøgelsen, samt udrense tarmen med udrensningsmidlet Picoprep® samt Toilax-tabletter, som du skal hente på apoteket. Der skal være 2 breve Picoprep® i pakken samt 6 Toilax-tabletter. Husk at medbringe din rekvisition.
Ugen før
Udrensning
7 dage før (eller tidligst muligt)
Tag ikke jerntabletter. Tager du normalt jerntabletter, så hold en pause med dem, indtil undersøgelsen er ovre.
5 dage før
Spis kun kernefri kost – det vil sige, at du ikke må spise brød med kerner, kiwifrugt, hørfrø, sesamfrø med videre.
3 dage før
Klokken
Udrensning
8.00
Tag 2 tabletter Toilax®
21.00
Tag 2 tabletter Toilax®
2 dage før
Klokken
Udrensning
Hele dagen
Spis kun flydende kost – alt, der kan passere gennem en si.
Drik rigeligt – det vil sige 2-3 liter.
Dagen før
Klokken
Udrensning
Hele dagen
Spis kun flydende kost – alt, der kan passere gennem en si.
Drik rigeligt, det vil sige 2-3 liter.
8.00
Tag 2 tabletter Toilax®
16.00
Tag Picoprep®.
Opløs den første pose Picoprep® udrensningspulver i 1½ dl vand.
Blandingen vil være uklar eller råhvid. Drik blandingen sammen med 2-3 glas vand eller saft.
Hvis du har stomi, er det en god idé at benytte en tømbar pose under udrensningen.
22.00
Tag Picoprep®.
Opløs den anden pose Picoprep® udrensningspulver i 1½ dl vand.
Blandingen vil være uklar eller råhvid. Drik blandingen sammen med 2-3 glas vand eller saft.
Du kan forvente effekt i løbet af ½-6 timer.
Du kan blive oppustet og få kvalme under udrensningen.
På undersøgelsesdagen
Klokken
Udrensning
Indtil 6 timer før
Spis flydende kost. Du må spise flydende kost indtil 6 timer før undersøgelsen.
Indtil 2 timer før
Drik rigeligt. Du skal drikke rigelig væske, fx vand, te, kaffe og gerne sukkerholdige væsker, indtil 2 timer før undersøgelsen.
2 timer før
Vær fastende – det vil sige, at du hverken må indtage mad eller drikke.
Sådan laver du en Picoprep®-blanding
- Åbn et brev Picoprep®.
- Tag et glas med 1½ dl koldt vand.
- Hæld pulveret fra brevet i vandet.
- Rør blandingen i 2-3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig. Blandingen skal være uklar/råhvid. Drik blandingen over cirka 15 minutter.
Hvis du har allergi over for citrusfrugter
Hvis du har allergi over for citrusfrugter, anbefales alternativ udrensning. Kontakt os i så fald forud for undersøgelsen.
Vær opmærksom, hvis du tager medicin
Fortsæt med din vanlige medicin under udrensning og undersøgelse. Er du i tvivl, skal du kontakte vores sygeplejerske. Følg nedenstående retningslinjer vedrørende specifik medicin.
- Har du sukkersyge, som behandles med tabletter, skal du vente med at tage medicinen til efter undersøgelsen. Medbring den i stedet.
- Har du sukkersyge, som behandles med insulin, skal du aftale med afdelingen, hvordan du skal tage insulinen inden undersøgelsen.
- Tager du blodfortyndende medicin, skal du muligvis justere dosis, for at vi kan gennemføre undersøgelsen. Se her, hvad du skal gøre:
Hvis du får Xarelto® eller Pradaxa®, så fortsæt med medicinen, men ring og giv os besked.
Hvis du får Marcoumar® eller Marevan®, skal INR reguleres til under 3.
Du må gerne tage præparaterne Magnyl® og Persantin®, da de ikke giver øget risiko for blødning ved undersøgelsen.
Har du været hos os og fået lagt en plan forud for undersøgelsen, skal du følge den.
- Picoprep® kan have indflydelse på andre lægemidler. Tal eventuelt med din egen læge om dette.
-
Efter undersøgelsen tilbyder vi dig mad og drikke, og du har mulighed for at hvile dig, inden du tager hjem.
Aftal at blive hentet af en pårørende
Efter undersøgelsen må du tage hjem, når du selv synes, du er klar til det.
Hvis du har fået beroligende og/eller smertestillende medicin, må du ikke selv køre hjem. Aftal derfor at have en pårørende til at hente dig, da du ikke må køre bil eller betjene farlige maskiner de følgende 24 timer.
-
Kontakt os ved mistanke om komplikationer
Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I meget sjældne tilfælde kan der dog optræde komplikationer. Det kan dreje sig om bivirkninger ved udrensningen eller den beroligende og smertestillende medicin, blødning eller hul i tarmens væg, hvis der er taget vævsprøver.
Hvis du oplever vedvarende mavesmerter, kraftig blødning eller bliver utilpas efter undersøgelsen, skal du kontakte hospitalet på 97 64 00 00 og spørge efter vagthavende læge i Klinik Kirurgi.
-
Du får med det samme svar på, hvad lægen har set ved undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver, vil der typisk gå 1-2 uger, før svaret er klar.
Du får enten svar i din Digital Post, per brev eller i vores ambulatorium.
Din praktiserende læge får automatisk besked om undersøgelsen, medmindre du ikke ønsker det.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om kikkertundersøgelse af tyktarmen, kan du eventuelt læse mere på www.patienthåndbogen.dk – søg på: ’koloskopi’.
Intern Medicinsk Ambulatorium
Tlf. 97 64 28 22
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 15.00