Behandling af spiserørsbetændelse
Du skal behandles for spiserørsbetændelse. Den type spiserørsbetændelse, du har, kaldes PPI-REE, da den kan behandles med den syredæmpende medicin protonpumpeinhibitor (PPI). På latin kaldes sygdommen PPI-responsiv esophagus eosinofili.
Formålet med behandlingen er i første omgang at fjerne dine symptomer. Sygdommen forsvinder helt efter længere tids behandling med syredæmpende medicin.
Sygdommen er kronisk, og der ses ofte tilbagevenden af symptomer efter ophør af behandling. Hos nogen kan der gå måneder til år imellem tilbagefald, mens der kan gå kort tid hos andre.
Om spiserørsbetændelse Spiserørsbetændelse (PPI-REE) er en ny sygdom, som blev defineret første gang i 2011. Sygdommen er generende, men godartet. Det vil sige, at den ikke livstruende eller livsforkortende og ikke giver kræft. Til gengæld kan spiserørsbetændelse give nedsat livskvalitet, hvis den ikke behandles. Årsag til sygdommen Årsagen til sygdommen og symptomerne kendes ikke, men muligvis er spasmer i spiserørets muskulatur udløst af allergi, som fx set i lungerne ved astma. Ved sygdommen ses betændelsesceller af en bestemt type (eosinofile granulocytter) i vævsprøver fra spiserøret. Samtidig er der symptomer fra spiserøret, fx synke-besvær, halsbrand og smerter, og maden kan sætter sig fast i spiserøret. Symptomerne kommer og går, uden man ved, hvad der provokerer anfaldene. Definition af sygdommen
|