Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi)
Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og eventuelt den nederste del af tyndtarmen – en såkaldt koloskopi. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der er forandringer i din tyktarm, som kan være årsag til dine symptomer.
-
Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og eventuelt den nederste del af tyndtarmen – en såkaldt koloskopi. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der er forandringer i din tyktarm, som kan være årsag til dine symptomer.
-
Ved undersøgelsen er du vågen og ved fuld bevidsthed. Gennem en kanyle i en blodåre i din hånd kan vi give vi dig beroligende eller smertestillende medicin, der lindrer ubehag og får dig til at blive afslappet og døsig.
Lægen benytter en bøjelig kikkert på tykkelse med en finger – et såkaldt koloskop. Koloskopet føres fra endetarmsåbningen op og rundt i tyktarmen. Gennem koloskopet kan lægen se tarmens slimhinde, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper.
Det er nødvendigt at puste luft op i tarmen under undersøgelsen for at kunne se slimhinden. Det kan føles ubehageligt og give forbigående mavekneb, kvalme og oppustethed.
Selve undersøgelsen varer 15-20 minutter, men der er afsat tid til samtale før undersøgelsen og observation efter undersøgelsen, i alt cirka 1 time.
-
Udrens tarmen inden undersøgelsen
For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt, at din tarm er helt ren. Du skal derfor spise og drikke på den måde, vi har beskrevet her, samt udrense med udrensningsmidlerne Picoprep® og Toilax®.
Følg vores instruktioner nøje – ikke dem fra udrensningspakkerne.
Obs ved nyresygdom: Har du en nyresygdom, så kontakt vores sygeplejerske på tlf. 97 64 07 74 i hverdagene kl. 9-13, så vi kan give dig et andet middel til udrensningen.
Ugen før
Tidspunkt
Forberedelse
7 dage før (eller tidligst muligt)
Tag ikke jerntabletter
Tager du normalt jerntabletter, så hold en pause med dem, indtil undersøgelsen er ovre.
Spis kun kernefri kost
Det vil sige, at du ikke må spise brød med kerner, kiwifrugt, hørfrø, sesamfrø eller lignende frøholdige fødevarer.
Det er bedst, hvis du spiser en let kost og dagligt drikker 2-3 liter væske samt undgår mælkeprodukter.
2 dage før
Tidspunkt
Forberedelse
18.00
Tag 2 Toilax®-tabletter
(Afføringsmiddel). Midlet virker efter 1-3 timer.
Dagen før
Tidspunkt
Forberedelse
8.00
Tag 2 Toilax-tabletter®
Toilax er et afføringsmiddel. Midlet virker efter 1-3 timer.
(De resterende Toilax®-tabletter kan afleveres til destruktion på apoteket.)
Til morgenmad
Indtag kun disse fødevarer:
- Kogt/pocheret æg
- Hvidt brød (fx toast) med margarine
- Kaffe eller te uden mælk
Til frokost – skal spises senest klokken 12
Indtag kun disse fødevarer:
- Kogt eller grillet hvid fisk eller kyllingekød
- Kogte kartofler uden skræl, hvide ris eller almindelig pasta (ikke grov)
- Hvidt brød
Efter frokost
Efter frokost må du kun drikke væsker og kun spise flydende kost – det vil sige mad, der kan komme gennem en si. Du kan vælge mellem:
- Æblejuice eller appelsinjuice uden frugtkød
- Kaffe eller te uden mælk, men eventuelt med sukker
- Saft
- Sodavand, gerne sukkerholdig
- Bouillon/suppe uden fyld.
21.00
Tag det første brev Picoprep®
Sådan gør du:
- Tag et glas med 1,5 dl koldt vand.
- Hæld pulveret fra 1 brev i vandet.
- Rør blandingen i 2-3 minutter.
- Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig.
- Drik blandingen, helst inden for 15 minutter.
Synes du, at det er svært at holde styr på, om du drikker nok, så brug skemaet på sidste side til hjælp.
På undersøgelsesdagen
Tidspunkt
Forberedelse
Indtil 6 timer før
Du må spise flydende kost indtil 6 timer før undersøgelsen.
Fx bouillon, is (uden mælkeprodukt) eller anden mad, der er så flydende, at den kan komme gennem en si.
5 timer før
Tag det andet brev Picoprep®
- Tag et glas med 1,5 dl koldt vand.
- Hæld pulveret fra 1 brev i vandet.
- Rør blandingen i 2-3 minutter.
- Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig.
- Drik blandingen, helst inden for 15 minutter.
Drik herefter yderligere 1½ liter klare væsker i løbet af de næste 2-4 timer.
2 timer før
Vær fastende - Det vil sige, at du hverken må indtage mad eller drikke.
Sådan ved du, at udrensningen er lykkedes
For at udrensningen er fuldstændig, skal din afføring være tynd som vand. Hvis den ikke er det på dagen for undersøgelsen, skal du drikke yderligere klare væsker.
Vær opmærksom, hvis du tager medicin
- Vanlig medicin: Fortsæt med din vanlige medicin under udrensning og undersøgelse. Se undtagelserne herunder. Er du i tvivl, skal du kontakte vores sygeplejerske på tlf. 97 64 07 74.
- Sukkersygetabletter: Har du sukkersyge, der behandles med tabletter, må du ikke tage din medicin før undersøgelsen på undersøgelsesdagen. Medbring i stedet din medicin til efter undersøgelsen.
- Insulin: Har du sukkersyge, der behandles med insulin, skal der laves en særlig aftale omkring udrensning, insulin og blodsukkermåling med lægen i ambulatoriet. Kontakt os i god tid.
Hvis du får blodfortyndende medicin, skal der måske holdes pause med denne
Er du i behandling med Marevan/Marcoumar®, skal du 2-3 dage før undersøgelsen have kontrolleret INR med en blodprøve hos din praktiserende læge.
-
Efter undersøgelsen må du tage hjem, når du selv synes, du er klar til det. Hvis du har fået beroligende og/eller smertestillende medicin, må du ikke selv køre hjem. Aftal derfor eventuelt at have en pårørende til at hente dig, da du ikke må køre bil eller betjene farlige maskiner før 24 timer efter undersøgelsen.
-
Afvent svar på undersøgelsen
Du får med det samme svar på, hvad lægen har set ved undersøgelsen. Hvis der er taget vævsprøver, vil der typisk gå 1 uge, før svaret er klar. Du får svar per brev eller ved en samtale i ambulatoriet. Hvis du er henvist til undersøgelsen af din praktiserende læge, skal du have svaret der.
Kontakt os ved mistanke om komplikationer
Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I meget sjældne tilfælde (mindre end 1 ud af 1000 undersøgelser) kan der dog optræde komplikationer. Det kan dreje sig om bivirkninger ved den beroligende medicin, blødning eller hul i tarmens væg, hvis der er taget vævsprøver.
Bliver du opmærksom på bivirkninger eller komplikationer, kan du kontakte hospitalet på tlf. 97 64 07 74 på hverdage kl. 9 – 13. Uden for åbningstiden skal du kontakte Lægevagten.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om kikkertundersøgelse af tyktarmen, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ’koloskopi’.
Ambulatorium for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
Sekretær
Tlf. 97 64 08 72
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 12.00
Sygeplejerske
Tlf. 97 64 07 74
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 9.00 – 13.00
-
Du kan eventuelt bruge skemaet herunder til hjælp, så du får den væske, du skal have ifølge vejledningen. Udfyld tidspunkt og antal deciliter.
Den totale mængde væske skal helst være 1,5 liter eller mere i løbet af de første 1-4 timer efter, at du har taget et brev Picoprep®.
Jeg har drukket væske efter 2. brev Picoprep®
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Klokkeslæt og mængde
Total mængde:
Total mængde: