Regelmæssig kontrol af blodprøver

På Reumatologisk Afdeling får mange patienter medicinsk behandling gennem flere år. Behandlingerne virker ofte godt, giver forbedret livskvalitet og øget livslængde.

Virksomme lægemidler kan dog have bivirkninger. For at nedsætte risikoen for bivirkninger undersøger vi dine blodprøver inden start på behandling.

  • Vi undersøger blandt andet funktionen af lever, nyre og knoglemarv, for at sikre at din krop kan tåle det nye lægemiddel.
  • Vi undersøger også, om der er skjulte infektionssygdomme, som kan bryde ud, hvis du får immundæmpende lægemidler.

Ved start på behandlingen informerer vi dig om, hvilke undersøgelser vi bestiller.