Information om Reumatologisk Biobank
Gigtforskningen er nået langt, og vi er i dag i stand til at bremse udviklingen af en række forskellige gigtsygdomme. Mange patienter er i dag i god gigtbehandling, kan fortsætte et aktivt liv på arbejdsmarkedet og er i stand til at klare sig uden hjælp Men der er stadig viden, vi ikke besidder. Træthed og smerter er en fællesnævner for gigtsygdommene – også for børnegigt. Vi vil derfor gerne blive endnu bedre til at knække koden for gigt.