Behandling af polymyalgia rheumatica (muskelgigt) og arteritis temporalis (kæmpecelle karbetændelse)

Behandlingen af polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis kræver, at de er diagnosticeret rigtigt. De er lette at forveksle med andre sygdomme, fx leddegigt, kræftsygdomme og infektioner. Det er derfor nødvendigt med en række undersøgelser før behandling.

De vigtigste oplysninger, for at lægen kan stille diagnosen, er:

• din sygehistorie
• lægens undersøgelse af dine led og muskler
• enkelte blodprøver, hvor lægen finder en forhøjet blodsænkning (SR>40 mm/time) eller forhøjet CRP (>40 mg/l) uden anden oplagt forklaring på forhøjelsen
• udelukkelse af andre sygdomme, fx med supplerende blod- og urinprøver. En CT-skanning af hals, brystkasse og mave bruges i uklare tilfælde
• en vævsprøve fra en lille pulsåre i huden over tindingen ved mistanke om arteritis temporalis
• lægens iagttagelse af, at behandling af dig med 15 mg Prednison/døgn har en hurtig og tydelig respons.

Både ved polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis er den vigtigste behandling binyrebarkhormon (Prednison eller Prednisolon, tabletter på 5 eller 2,5 mg). Prednison er et kunstigt binyrebarkhormon, der ligner og virker som et hormon, som kroppen normalt producerer. Prednison er et meget effektivt og hurtigtvirkende lægemiddel, som dæmper den sterile betændelse i kroppen.

Lægen vil aftale behandlingsplan og lave et medicineringsskema til dig. Som udgangspunkt skal du anvende så lav en dosis som muligt i en så kort periode som muligt for at undgå bivirkninger.

Behandling af polymyalgia rheumatica

Ved polymyalgia rheumatica starter behandlingen med 15 til højst 20 mg Prednison/døgn. Der er oftest meget tydelig effekt med lindring af dine symptomer allerede efter 1-2 dage og halvering af den forhøjede blodprøve (CRP) inden for 4 dage.

Behandling af arteritis temporalis

Ved arteritis temporalis skal startdosis af Prednison være 40 mg/døgn. Samtidig bør du tage en Magnyl® 75 mg dagligt for at mindske risiko for kredsløbsforstyrrelser.

Trap langsomt ned

Nedtrapning af Prednison er ofte en vanskelig proces, og tempoet varierer betydeligt fra patient til patient. De fleste kan ophøre med Prednison efter 1-2 år. Det er bedre, at nedtrapningen går for langsomt end for hurtigt, for at undgå at sygdommen blusser op igen.

Ved nedtrapningen er det vigtigt at være opmærksom på, at det et let at forveksle genopblussen af sygdommen med kroppens normale reaktion på nedsat tilførsel af binyrebarkhormon. Det er derfor, reduktioner ikke skal ske hyppigere end 1 gang per måned og kun med en lille reduktion per døgn.

Eksempel på nedtrapningsdoser

Et nedtrapningsforløb kan tages i disse trin:

• Når døgndosis af Prednison er 15 mg/døgn, kan døgndosis ofte reduceres med 2,5 mg Prednison hver måned.
• Når dosis er nede på 10 mg/døgn, bør døgndosis kun reduceres med 1,25 mg Prednison hver måned.
• Når døgndosis kommer ned på 5-7,5 mg Prednison, kan det være nødvendigt, at du bliver på denne dosis i nogle måneder.

Hvis sygdommen blusser op

Hvis sygdommen blusser op igen med fornyede symptomer og forhøjet CRP, øges den dosis af Prednison, som sidst kunne holde sygdommen i ro, midlertidigt. Inden hver reduktion af dosis bør du få lavet en blodprøvekontrol (CRP).

Enkelte patienter viser sig at have behov for ret meget Prednison i lang tid. Er du en af disse patienter, kan lægen forsøge at erstatte noget af den dosis Prednison, du får, med lægemidlet Methotrexat. Methrotrexat er velkendt til behandling af leddegigt.

Se sygehusets pjece om den eller de typer medicin, der bruges til behandlingen.

Tag supplerende kosttilskud af kalk og D-vitamin

Ved behandling med Prednison anbefaler vi, at du tager kosttilskud med kalk og D-vitamin for at modvirke afkalkning af knoglerne (osteoporose). Hvis du er utryg ved at spise kalktilskud, bør du sikre dig, at du får kalk nok via din kost. En blodprøve kan vise, om du har brug for at tage ekstra D-vitamin.

Dyrk motion

Ved starten af behandlingen anbefales det at måle knogletætheden med en særlig skanning (dexa-skanning) for at vurdere, om du også bør have knoglestyrkende medicin. Lægen vil normalt bestille skanningen efter aftale med dig. Du skal være opmærksom på, at du selv kan styrke knoglerne ved at dyrke motion.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om polymyalgia rheumatica og arteritis temporalis, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk.