Behandling med Botox® forud for bugvægs-rekonstruktion
Du har fået tilbudt en operation, der skal rekonstruere din bugvæg. Forud for den operation vil vi hjælpe din bugmuskulatur med at blive maksimalt slap, så vi kan lukke den defekt, der er opstået i bugvæggen.
Det vil vi gøre med Botox®. Botox® er et protein, der blokerer visse nerveimpulser, så der opstår en forbigående lammelse af muskulaturen.
Lammelsen indtræder ikke med det samme, men har først en optimal effekt efter 3-6 uger. Derfor vil vi planlægge din bugvægs-rekonstruktion til dette tidspunkt. Lammelsen er forbigående og vil aftage igen efter cirka 5-6 måneder.