Elastikbehandling af hæmorider

Du skal have vurderet dine hæmorider, og eventuelt behandles med elastik.

Hæmorider er udvidelse af blodårerne lige inden for endetarmsåbningen. Forstoppelse og hård afføring – ofte afledt af mangel på nok væskeindtag – er en hyppig og medvirkende årsag til hæmorider, og når du har hæmorider, kan det bløde i forbindelse med afføring. Senere kan hæmoriderne hænge ud af endetarmsåbningen sammen med slimhinden og give daglige gener som blødning, svie, måske smerter, vanskelig hygiejne og påvirket samliv.