Kikkertundersøgelse af tyktarmen (til patienter med nedsat nyrefunktion, som skal udrenses med Moviprep® og Toilax®)
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
I forbindelse med undersøgelsen skal du udrense tarmen med udrensningsmidlerne Moviprep® og Toilax®. Udrensningen, der er beskrevet i dette materiale, er specielt beregnet til dig, der har nedsat nyrefunktion.
-
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af din tyktarm – også kaldet en koloskopi. Undersøgelsen kan afsløre eventuelle sygelige forandringer i tyktarmen.
I forbindelse med undersøgelsen skal du udrense tarmen med udrensningsmidlerne Moviprep® og Toilax®. Udrensningen, der er beskrevet i dette materiale, er specielt beregnet til dig, der har nedsat nyrefunktion.
-
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som informerer dig om undersøgelsen og lægger en kanyle i en blodåre i din håndryg. Gennem kanylen i din hånd kan vi give vi dig beroligende eller smertestillende medicin, hvis du ønsker det. Medicinen lindrer ubehag og får dig til at blive afslappet og døsig.
Du er vågen ved undersøgelsen og kan følge med på en tv-skærm.
Lægen benytter en bøjelig kikkert på tykkelse med en finger – et såkaldt koloskop. Koloskopet føres fra endetarmsåbningen op og rundt i tyktarmen. Der sidder et lille kamera for enden af slangen, som gengiver et billede af tarmens inderside på tv-skærmen. Gennem koloskopet kan lægen se tarmens slimhinde, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper.
Det er nødvendigt at puste luft op i tarmen under undersøgelsen for at kunne se slimhinden. Det kan føles ubehageligt og give forbigående mavekneb, kvalme og oppustethed.
Undersøgelsen varer 30-60 minutter.
-
Vær opmærksom, hvis du har sygdom
- Diabetes. Kontakt os, hvis du har en diabetes, der er svær at regulere med medicin. Vi vil da forsøge at fremrykke din undersøgelse til så tidligt på dagen som muligt.
Vær opmærksom, hvis du tager medicin
- Diabetesmedicin. Har du diabetes, som behandles med tabletter, skal du vente med at tage medicinen til efter undersøgelsen. Medbring den i stedet.
Har du diabetes, som behandles med insulin, skal du aftale med din egen læge, hvordan du skal tage insulinen i forbindelse med undersøgelsen.
- Få taget en INR-blodprøve dagen før undersøgelsen.
- Få den taget hos din egen læge eller tag den hjemme, hvis du selv måler din INR.
Tager du andre præparater end de nævnte:
- Fortsæt med dit vanlige præparat.
- INR-blodpræøve er ikke nødvendig.
Har du været i kontakt med os, og der er lavet en anden plan, skal du følge den.
- Anden vanlig medicin. Fortsæt med din vanlige medicin under udrensning. På undersøgelsesdagen skal du tage din vanlige morgenmedicin med lidt vand om morgenen, senest 2 timer før mødetid.
Præparaterne Moviprep® og Toilax® kan have indflydelse på andre lægemidler.
Forvent utilpashed og ømhed ved udrensningen
Det er normalt, at der i forbindelse med udrensningen kan komme forbigående kvalme, mavekneb og utilpashed. Mange oplever irritation og ømhed ved tarm-åbningen i forbindelse med udrensningen. Du kan eventuelt smøre tarmåbningen med en god, fed creme flere gange dagligt for at undgå ømhed.
Hvis du har stomi, er det en god idé at benytte en tømbar pose under udrensningen.
-
Udrens tarmen inden undersøgelsen
For at vi kan undersøge tarmen indvendigt, er det nødvendigt, at den er tom. Du skal derfor spise på en bestemt måde i dagene op til undersøgelsen samt udrense tarmen ved at tage Moviprep® og Tablet Toilax®, som du skal hente på apoteket.
Husk at medbringe din rekvisition.
NB ved indlæggelse: Hvis du skal indlægges dagen før undersøgelsen, skal du kun hente Tablet Toilax®, som du skal tage hjemme. Udrensningen foregår derefter på hospitalet.
Ugen før
Forberedelse
7 dage før (eller tidligst muligt)
Tag ikke jerntabletter – tager du normalt jerntabletter, så hold en pause med dem, indtil undersøgelsen er ovre.
5 dage før
Spis kun kernefri kost frem til undersøgelsen – det vil sige, at du ikke må spise brød med kerner, kiwifrugt, hørfrø, sesamfrø, birkes med videre.
Hvis du har væskerestriktion: Drik den væske, som er tilladt ifølge Nyremedicinsk Afdeling.
Hvis du ikke har væskerestriktion: Drik rigeligt frem til undersøgelsen. Det vil sige 2-3 liter.
2 dage før
Tidspunkt
Forberedelse
Hele dagen
Spis kun flydende kost til aftensmad – det vil sige alt, der kan passere gennem en si.
18.00
Tag 2 tabletter Toilax® – du kan forvente virkning efter 6-12 timer.
Dagen før
Tidspunkt
Forberedelse
Hele dagen
Spis kun flydende kost – det vi sige alt, der kan passere gennem en si.
Hvis du har væskerestriktion: Drik den væske, som er tilladt ifølge Nyremedicinsk Afdeling.
Hvis du ikke har væskerestriktion: Drik rigeligt. Det vil sige 2-3 liter. Drik gerne vand, sodavand, juice uden frugtkød, kaffe, te, ernæringsdrikke, klar og legeret suppe, bouillon og saftevand (undtagen solbær- og blåbærsaft).
8.00
Tag 2 tabletter Toilax®.
15.00
Tag 2 tabletter Toilax®.
18.00
Tager du normalt kvalmestillende medicin? - Så er det en god idé at tage den kvalmestillende medicin, før du skal drikke udrensningsmedicinen Moviprep.
19.00
Tag Moviprep®.
Vær opmærksom på, at du kun skal bruge halvdelen af Movi-prep®-pakningen. Det vil sige 1 brev A og 1 brev B.
Hvis du har væskerestriktion: Opløs 1 brev A og 1 brev B i 1 liter håndvarmt, kogt vand. Drik blandingen afkølet inden for 45-60 minutter. Du kan forvente virkning efter 1-2 timer.
Hvis du ikke har væskerestriktion: Opløs 1 brev A og 1 brev B i 1½ liter håndvarmt, kogt vand. Drik blandingen afkølet inden for 45-60 minutter. Du kan forvente virkning efter 1-2 timer.
På undersøgelsesdagen
Tidspunkt
Forberedelse
6 timer før mødetid
Stop med at spise.
Hvis du har væskerestriktion: Drik den væske, som er tilladt ifølge Nyremedicinsk Afdeling. Du må drikke klare væsker, fx te, kaffe uden mælkeprodukter, æblejuice, saft og vand indtil 2 timer før mødetid.
Hvis du ikke har væskerestriktion: Du må drikke klare væsker, fx te, kaffe uden mælkeprodukter, æblejuice, saft og vand indtil 2 timer før mødetid.
2 timer før mødetid
Vær fastende – det vil sige, at du hverken må indtage mad eller drikke.
Sådan tager du Moviprep®
- Vær opmærksom på, at du kun skal bruge halvdelen af Moviprep®-pakningen. Det vil sige 1 brev A og 1 brev B.
- Hvis du har væske-restriktion: Opløs 1 brev A og 1 brev b i 1 liter håndvarmt, kogt vand. Drik blandingen afkølet inden for 45-60 minutter.
- Hvis du ikke har væske-restriktion: Opløs 1 brev A og brev B i 1½ liter håndvarmt, kogt vand. Drik blandingen afkølet inden for 45-60 minutter.
-
Har du fået medicin under undersøgelsen, skal du observeres ½ time, hvor du har mulighed for at hvile dig, inden du tager hjem. Har du brug for mad og drikke, skal du selv medbringe dette.
Det er normalt, at der efter undersøgelsen kan være forbigående mavekneb, kvalme og oppustethed.
Aftal at blive hentet af en pårørende
Efter undersøgelsen må du tage hjem, når du selv synes, du er klar til det. Hvis du har fået beroligende og/eller smertestillende medicin, må du ikke selv køre hjem. Aftal derfor at have en pårørende til at hente dig, da du ikke må køre bil eller betjene farlige maskiner de følgende 24 timer.
-
Du får svar på undersøgelsen inden du tager hjem. Hvis der under undersøgelsen er taget vævsprøver fra din tarm, går der 3-6 uger, før svaret er klar. Du får enten svar i din Digital Post, per brev eller i vores ambulatorium. Din praktiserende læge får automatisk besked om undersøgelsen, medmindre du ikke ønsker det.
-
Ved mistanke om komplikationer
Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I meget sjældne tilfælde kan der dog optræde komplikationer. Det kan dreje sig om bivirkninger ved udrensningen eller den beroligende og smertestillende medicin, blødning eller hul i tarmens væg, hvis der tages vævsprøver.
Hvis du oplever vedvarende mavesmerter, kraftig blødning eller bliver utilpas efter undersøgelsen, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vil du vide mere om kikkertundersøgelse af tyktarmen, kan du eventuelt læse mere på patienthåndbogen.dk. Søg på: ’koloskopi’.
Ambulatorium for Endoskopi, Hjørring
Tlf. 97 64 29 65
Vi træffes: Mandag – fredag 8.30 – 12.00