Forundersøgelse af åreknuder

Velkommen til forundersøgelse i Venekirurgisk Afsnit. Ved forundersøgelsen skal det afklares, om du kan tilbydes behandling for åreknuder. Forundersøgelsen består af en samtale samt en undersøgelse med ultralyd.

Vær forberedt på, at der kan være flere sundhedspersonaler til stede, da Venekirurgisk Afsnit er uddannelsessted for læger, sygeplejersker og sekretærer.