Sådan træner du dobbelt vandladning, Urologi Frederikshavn
Dårlig tømning af blæren betyder at der er urin tilbage i blæren efter at du har tisset. . Det er ikke hensigtsmæssigt. Blæren er en muskel, der pumper urinen ud gennem urinrøret. Har du gennem længere tid tømt blæren dårligt, kan musklen være delvist erstattet af u-elastisk bindevæv. Men blæren kan ofte trænes op.
Fordelene ved at træne blæren til at tømme sig bedre er, at du:
- undgår at skulle tisse hyppigt
- reducerer natlig vandladning
- mindsker risikoen for en stor slap blære, eller for at skulle bruge kateter
- Mindsker risikoen for blærebetændelse.
Du får her en metode til at tømme blæren bedre. Metoden kaldes dobbelt vandladning, og du kan med fordel bruge den flere gange i løbet af dagen.