Operation af forstørret blærehalskirtel (skælning)

Du skal have opereret din forstørrede blærehalskirtel. Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun findes hos mænd. Den sidder lige under urinblæren, rundt om den øverste del af urinrøret. Prostata danner et sekret, som udgør en del af sæden.

Hos de fleste mænd vokser blærehalskirtlen med alderen. Hos nogle giver det besvær med at lade vandet. Denne tilstand kalder vi forstørret blærehalskirtel.