Forvent at have svie ved vandladningen efter undersøgelsen
Du kan have svie ved vandladning i op til 1 døgn efter undersøgelsen. Du kan også opleve blod i urinen. Det er helt normalt og skyldes, at kikkerten kan have lavet små rifter i dit urinrør.
Drik rigeligt efter undersøgelsen
Undersøgelse med instrumenter i urinvejene øger risikoen for, at du får blærebetændelse.
For at forebygge dette er det vigtigt, at du drikker rigeligt resten af døgnet. På den måde får du skyllet urinvejene godt igennem.
Hvis du får symptomer på blærebetændelse, skal du kontakte din egen læge. Tegn på blærebetændelse er feber, ildelugtende urin, svie og smerter ved vandladning og hyppige, små vandladninger.