Når du er pårørende til en patient på Neuroenhed Nord, Frederikshavn
Når et menneske bliver ramt af en hjerneskade, bliver hele familien og omgivelserne oftest også ramt. Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer i en familie.
I denne folder kan du læse om nogle af de tanker og følelser man kan have, når et familiemedlem eller ven bliver ramt af en hjerneskade. Rådene i pjecen bygger på andre pårørendes erfaringer – mennesker, som har været i en tilsvarende situation.
-
Når et menneske bliver ramt af en hjerneskade, bliver hele familien og omgivelserne oftest også ramt. Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer i en familie.
I denne folder kan du læse om nogle af de tanker og følelser man kan have, når et familiemedlem eller ven bliver ramt af en hjerneskade. Rådene i pjecen bygger på andre pårørendes erfaringer – mennesker, som har været i en tilsvarende situation.
-
Den første tid kan være svær. Mange pårørende beskriver det øjeblik, hvor de fik besked om ulykken eller sygdommen, som præget af angst, vrede og en følelse af uvirkelighed – ”det kan bare ikke være rigtigt”.
Den nye situation kan være hård for dig som pårørende, og det kan være svært at tale med hinanden om situationen. Nogle har forskellige opfattelser af, hvilke følger hjerneskaden har haft og forskellige holdninger til behandlingen.
-
Mange pårørende har store forhåbninger til genoptræningsforløbet. Det er meget forskelligt, hvor langt patienterne kan komme i genoptræningen. Det afhænger af hjerneskadens årsag, omfang, placering og hjernens evne til at komme sig.
Vi synes, at det er naturligt at inddrage dig som pårørende i genoptræningsforløbet, og vi håber, at du vil tage aktivt del i patientens ophold på Neuroenhed Nord. Du kan fx deltage i samtaler hvor mål og videre plan bliver drøftet – også ud fra dine tanker som pårørende.
Du er altid velkommen til at spørge os om råd og vejledning i genoptræningsforløbet. Vi vil ligeledes løbende rådgive og give anbefalinger i den enkelte problemstilling, da der kan være særlige forhold at tage hensyn til.
-
Det er normalt, at pårørende oplever en følelsesmæssig reaktion, når et familiemedlem får en hjerneskade. Du kan være i chok, og situationen kan føles uvirkelig, uretfærdig og meningsløs. Generelt kan dit humør være svingende fra opgivende til glæde over fremskridt.
Du kan opleve vrede og irritabilitet over det, der er sket. Du kan blive rastløs og frustreret over, at fremskridtene ikke viser sig hurtigt nok. Du kan føle vrede overfor personalet over, at det menneske, du holder af, er blevet syg.
Du kan også være bange og have bekymringer omkring, at det kunne ske igen. Erindringer om det, der er sket, kan også blive ved at dukke op i bevidstheden, selvom du forsøger at koncentrere dig om noget andet.
Du kan også komme til at føle dig alene og ensom, både fordi du kan mangle samværet i dagligdagen, når ens nære er indlagt, og du kan måske ikke dele tanker og følelser med patienten.
Du trives måske ikke, som du plejer, når du står midt i denne svære situation. Du kan have søvnproblemer og problemer med koncentration.
Du kan også opleve problemer med overblik og prioritering. Du glemmer måske aftaler og husker ikke, hvad der er blevet sagt.
Det kan betyde, at du har svært ved at gennemføre dagligdags gøremål. Det kan være svært at træffe beslutninger. Du kan føle dig handlingslammet eller handle forhastet. Måske taber du interessen for aktiviteter, der før var vigtige for dig.
Som personale er vi klar over, at det er hårdt at være i det følelsesmæssige kaos, der kan være som pårørende – og vi taler gerne med dig om det, hvis du har brug for det.
-
Du kan måske opleve mindre overskud til dit sædvanlige sociale liv, fordi der er så mange ting at holde styr på i forbindelsen med patientens indlæggelse.
Andre pårørende har gode erfaringer med at holde fast i nogle af sine fritidsaktiviteter eller lignende. Der er ikke en forventning om, at du kommer dagligt i vores afdeling, selvom det er forståeligt, at du har behov for at være tæt på den syge.
Det kan være vigtigt at have et fristed for bekymringer. Tag dig derfor tid til ting, der plejer at gøre dig glad og give dig energi. Det kan være en måde du kan passe på dig selv i forløbet.
-
Hjælp og støtte fra familie og venner
Sig gerne til familie og venner, at du har brug for hjælp. Familie og venner kan være usikre på, hvor meget de skal blande sig, og hvordan de kan hjælpe.
Det kan derfor være en hjælp for dem, at du siger åbent, hvad du har behov for. Hjælp og støtte kan være mange forskellige ting – lige fra at slå græsplænen og sørge for mad i køleskabet, til at have en god snak.
Hjælp fra andre i en lignende situation
Mange pårørende oplever, at det er værdifuldt at tale med andre pårørende og vi vil derfor indbyde dig til at mødes i en gruppe med andre pårørende, der står i tilsvarende situation som dig.
I gruppen er der mulighed for at tale om de spørgsmål og tanker, der fylder for dig som pårørende og indholdet tager derfor udgangspunkt i de emner, som du og andre pårørende i gruppen kan have brug for at drøfte - formålet med gruppen er, at du som pårørende får mulighed for at mødes med ligestillede og drøfte det der fylder for dig, nu hvor patienten er indlagt.
Forløbet strækker sig over 2 eftermiddage, med mulighed for 3. Gruppen ledes af en socialrådgiver og en sygeplejerske, der begge har flere års erfaring indenfor området.
Opslagene vedrørende tilbuddet hænger på opslagstavlen i afdelingens fællesrum. Derudover får du udleveret en pjece til indlæggelsessamtalen med yderligere information om tilbuddet.
Du kan tilmelde dig hos personalet, hvis du gerne vil deltage eller blive ringet op, hvis du har spørgsmål til forløbet.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Neuroenhed Nord, Frederikshavn
Tlf. 97 64 19 93
Se vores hjemmeside: https://rhnordjylland.rn.dk/neurorehabiliteringfrh