Sådan tømmer du blæren med engangskateter
Du skal i gang med at tømme blæren ved hjælp af et kateter. Dette kaldes også selvkateterisation eller RIK, som står for ’Ren Intermitterende Kateterisation’ (’intermitterende’ betyder ’med mellemrum’). Det vil sige, at du en gang imellem skal tømme din blære med et engangskateter.
Formålet med at tømme blæren med kateter kan være:
- at komme af med urinen
- at få blæren tømt helt
- at genoptræne blærens funktion
- at mindske risiko for blærebetændelse, fordi man sikrer at blæren er tom
- at undgå et blivende kateter i blæren og deraf følgende komplikationer
- at undgå skader på nyrer og blæremuskel.
-
Du skal i gang med at tømme blæren ved hjælp af et kateter. Dette kaldes også selvkateterisation eller RIK, som står for ’Ren Intermitterende Kateterisation’ (’intermitterende’ betyder ’med mellemrum’). Det vil sige, at du en gang imellem skal tømme din blære med et engangskateter.
Formålet med at tømme blæren med kateter kan være:
- at komme af med urinen
- at få blæren tømt helt
- at genoptræne blærens funktion
- at mindske risiko for blærebetændelse, fordi man sikrer at blæren er tom
- at undgå et blivende kateter i blæren og deraf følgende komplikationer
- at undgå skader på nyrer og blæremuskel.
Vi lærer dig teknikken til at bruge kateteret i Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel. Her aftaler vi også, hvor ofte du skal bruge kateteret.
- Forsøg altid at lade vandet på normal vis først. Eventuelt ad to omgange (dobbelt vandladning).
- Gør kateteret klar, og placér det i nærheden af toilettet. Brug et nyt kateter hver gang.
- Vask eller sprit hænder.
- Vask en gang dagligt omkring urinrørsåbningen med vand. Du kan også bruge olie, fx baby- eller mandelolie, på en vatrondel. Hvis der er afføring eller blod i området, bør du vaske før hver gang, du bruger kateter, eventuelt med uparfumeret sæbe. Husk altid at vaske bagud – aldrig fremefter.
- Tag kateteret ud, og før det op i blæren. Før kateteret et par centimeter længere ind, når urinen begynder at løbe.
- Hvis kateteret rører fx lår eller toiletbræt, eller du kommer til at indføre det i skeden, er det ikke længere sterilt og skal kasseres. Brug et nyt kateter.
- Når urinen holder op med at løbe, trækkes kateteret langsomt en smule ud. Hvis urinen igen begynder at løbe, skal du vente med at trække kateteret helt ud, indtil strålen er standset. Kassér kateteret som restaffald.
- Vask hænder.
Du kan registrere din vandladning i skemaet på bagerste side.
Forvent lidt ubehag i begyndelsen
I den første tid kan kateterisationen føles generende i blæren, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Det kan give et jag i blæren, når den tømmes, da blærevæggen kan suges ind i kateterhullerne. Det er ufarligt.
Vær opmærksom på blærebetændelse
Hvis du får symptomer på blærebetændelse som fx ildelugtende eller uklar/blodig urin, utilpashed, feber eller smerter i blæreregionen, er det en god idé, at du drikker 1 liter væske i løbet af kort tid og indfører kateteret efter hver vandladning eller en gang i timen de næste timer. Kontakt desuden din egen læge eller Lægevagten, som vil tage stilling til, om du skal behandles. Husk at medbringe en urinprøve.
Sidder der blodige trevler i kateteret, betyder det ikke noget, men skyldes, at kateteret har lavet en ubetydelig rift i urinrøret eller blæren.Hav gode afføringsvaner
Regelmæssig afføring giver en bedre blæretømning. Forstoppelse kan trykke på blæren og hindre total blæretømning.
Lev som du plejer
Selvom du har brug for at tømme blæren ved hjælp af et kateter, kan du sagtens leve det liv, du plejer, og gøre de ting, du gerne vil. Du skal blot være opmærksom på et par praktiske ting i forhold til at tømme blæren med kateter uden for dit hjem. Fx er ikke alle toiletter lige rene. Det kan derfor være en fordel at have håndsprit, fugtighedsservietter og en affaldspose med sammen med katetrene, når du tager på tur.
Få et diskretionskort, hvis du skal rejse i udlandet
Hvis du skal tjekke bagage ind i en lufthavn, kan du få et diskretionskort, som fortæller, at du bruger kateter. Spørg din sygeplejerske om kortet eller læs mere påwww.kontinens.org.
Søg eventuelt mere viden
Kontinensforeningen –www.kontinens.org– er en interesseforening for både patienter og behandlere. Foreningen udgiver et blad med oplysning, tips og hjælpemidler.
På kateterfirmaernes hjemmeside ligger der instruktionsfilm, tegninger og gode råd, når du bruger engangskateter. Det kan være et godt supplement til den undervisning, du har fået på afdelingen.
Inden du forlader Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel aftaler vi en kontroltid for at følge op på blæretømning med kateter. Du er dog velkommen til at kontakte os på telefon inden da, hvis der dukker spørgsmål op.
Ring for at bestille nye katetre
Ambulatorium for Kvindesygdomme sørger for, du får leveret katetre på din hjemadresse. Kontakt os på telefon, 1 uge før du kommer til at mangle katetre.
Hvis dit behov for at bruge engangskateter bliver varigt, vil vi ansøge Kommunen om at levere katetre til dig. Det er ikke sikkert, at Kommunens katetre er af samme slags eller mærke som det, du er oplært med hos os.
Om vandladning
Urin produceres i nyrerne og ledes gennem urinlederen til blæren, hvor den opsamles og udskilles, når du lader vandet.
- For de fleste raske mennesker er det normalt at lade vandet cirka 5 gange i de vågne timer – det vil sige cirka hver 4. time.
- Det er normalt at lade 250-400 ml urin ad gangen.
- Det er normalt at lade vandet 1-2 gange om natten.
Det er tilstrækkeligt for de fleste mennesker at drikke 1½-2 liter væske om dagen. Det giver en urinproduktion på cirka samme mængde. En fyldt blære, som fungerer normalt, sender signal til hjernen om vandladningstrang, som man kan reagere på ved at lade vandet eller undertrykke trangen.
Man skal altid drikke mest først på dagen
og sparsomt efter klokken 18.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Det er individuelt, hvor ofte man skal tømme blæren med engangskateter (RIK’e). Det afhænger af, hvor meget du drikker, og hvor godt du selv tømmer blæren ved vandladning.
Hvis du ikke kan lade vandet selv
Hvis du ikke kan lade vandet selv overhovedet, skal RIK ses som en erstatning for almindelig vandladning på de tidspunkter, hvor du ellers ville have ladt vandet – også selvom du ikke føler trang. Vi anbefaler, at du tømmer blæren hver 3.-4. time i dagtiden.
Hvis du godt kan lade vandet selv
Hvis du kan lade vandet selv, skal RIK ses som en eftertømning.
Som udgangspunkt skal blæren helst ikke rumme mere end 400 ml samlet set (almindelig vandladning + RIK). Hvis du lader vandet og derefter RIK’er mere urin end 400 ml, skal du lade vandet og RIK’e oftere.
Eksempel: Hvis din almindelige vandladning fx er på 250 ml, og du derefter RIK’er 500 ml, betyder det, at du skulle have RIK’et tidligere.
Hvis du RIK’er mindre end 100-150 ml
Hvis du lader vandet på almindelig vis og efterfølgende hver gang tømmer mindre end 100-150 ml ud med kateter, kan du sætte RIK-hyppigheden ned eller helt stoppe med RIK. Ophør med RIK eller nedsættelse af hyppigheden skal aftales med en sygeplejerske i ambulatoriet.
Lav en efterkontrol, hvis du stopper med at RIK’e
Hvis du helt stopper med RIK, er det en god idé at kontrollere rest-urin, fx efter 1 uge eller hvis du får mistanke om dårlig blæretømning.
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________
__________________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________________
Dato/klokkeslæt
ml almindelig vandladning
ml tømt med kateter