Gode råd til forældre med senpræmature børn, Hjørring

Børn er forskellige, men når barnet er født mellem uge 36+0 og 36+6 sættes flere tiltag i gang i forhold til at understøtte amme-etableringen. Barnet vil med tiden kunne spise al sin mad ved brystet. Vejen frem til fuld amning begynder med, at barnet ligger mest muligt hud mod hud på mors bare bryst, kun iført ble. Far eller partner kan også bruges.

Signalerne, når barnet melder sig, er ofte svagere end hos børn født til tiden. Derfor er det vigtigt at reagere på disse signaler, så barnet ikke falder i søvn, inden det kommer til brystet. Barnet må gerne ammes ved begge bryster, hvis energien er til det. I kan pusle barnet efter amningen.

Senpræmature sutter svagere og glider nemmere af brystvorten. Derfor har barnet sværere ved at tage nok mælk fra brystet og stimulerer ikke brystet til tilstrækkelig mælkedannelse. Derfor skal jeres barn eftermades ved hvert ammemåltid, og mor skal selv stimulere brystet til større mælkedannelse.

De første timer af barnets levedøgn måler vi løbende blodsukker på barnet.

I begyndelsen skal jeres barn spise minimum hver 3. time for at opretholde et fint blodsukker og for ikke at tabe for meget i vægt.

Herefter gives tilskud af mors udmalkede mælk eller modermælkserstatning. Sådan vil det være, indtil mor har mælk nok til, at barnet får sin mængde ved brystet, og/eller indtil barnet har kræfter nok til selv at spise.

Både barnet og mor har brug for hvile, så måltid, pusling og udmalkning bør maksimalt tage 1 time.

Til mor

Det er en god idé, at du stimulerer brystet i forbindelse med hvert måltid. Gør det allerede fra 1. dag. Det hjælper med at få mælken til at løbe hurtigere til.

Du kan med fordel stimulere nedløbsrefleksen, inden du lægger dit barn til – ved at nulre brystvorten, massere brystet og malke ud med hånden. For de fleste mødre går der 1-2 minutter, fra barnet begynder at sutte, og indtil mælken begynder at løbe. Når du aktiverer nedløbsrefleksen først, får dit barn mælk i al den tid, det orker at sutte. Det får altså mere mælk uden at bruge flere kræfter.

Jeres barn er klar til at blive udskrevet, når det tager på, og der ses en sikker vægtøgning. Desuden skal barnet selv kunne spise al sin mad ved brystet, eventuelt i kombination med

• en sonde i mundvigen (lact-aid), hvor barnet får tilskud af mælk, samtidig med at det ammes
• mælk på kop, sprøjte eller flaske; hvis der vælges flaske, skal barnet kunne rumme hele sin døgnmængde af mælk fordelt på flaskemåltiderne.

Et barn, der er født i uge 36+0 til 36+6, kan ofte have en fin størrelse og se ’færdigt’ ud, men for barnet er tiden i livmoderen blevet afkortet, og dermed er hjernen fortsat umoden.

Den tidlige fødsel betyder, at barnet i højere grad påvirkes af fx skarpt lys, lyde og sansestimulering (fx berøring), som barnet ellers ville være beskyttet mod i livmoderen.

Det for tidligt fødte barns evne til at bearbejde indtryk er mindre udviklet end hos et barn, der er født til termin. Det betyder, at barnet har lettere ved at blive stresset af påvirkninger. Det mangler filteret, der skal sortere væsentligt fra uvæsentligt. De signaler, barnet sender, kan også være mere uklare end hos børn, der er født til termin. Det kan gøre det sværere at tolke barnets behov.

Derfor er princippet for disse børn, at de skal have fred og ro til at gro. Det kan I som forældre hjælpe barnet til ved at følge denne vejledning:

• Begræns høje lyde og skarpt lys.
• Begræns antallet af besøgende, og lad ikke jeres barn gå fra arm til arm på gæster, da barnet vil bruge meget energi på det. Når det er sagt, kan det dog være vigtigt, at I som forældre har nogen tæt på jer at dele jeres oplevelser med.
• Skab god balance mellem søvn og behovet for mad, så jeres barn ikke bliver stresset.
• Hav gerne jeres barn hud mod hud, eller bær det i en vikle.
• Hjælp jeres barn til at holde varmen ved at give det nok tøj på. Spørg gerne personalet til råds. Husk hue og sokker, og svøb barnet i dynen og eventuelt i et tæppe.
• Brug rolige bevægelser, når I pusler jeres barn. Skærm eventuelt barnet med en stofble, så det ikke ligger helt uden tøj. Det må ikke tage for lang tid at pusle barnet, da barnet da vil bruge for meget energi på puslingen.

Også et for tidligt født barn har brug for stimulation i form af berøring, øjenkontakt og at blive talt roligt til. Et lille barn, der bliver overstimuleret og har brug for en pause, vil typisk slå blikket ned, vende hovedet væk eller lukke øjnene, sove, løfte armene afværgende, blive uroligt eller græde.

Alle børn græder, og det kan ikke undgås. Almindelige forklaringer kan være sult, træthed, ønske om kontakt, utilpashed, uren ble og smerter, men vær også opmærksom på, at det kan være et udtryk for overstimulation.

Jo tættere barnet er født på termin, des mere robust er barnet både fysisk og psykisk. Jo ældre barnet er, des mere stimulation vil det være i stand til at håndtere.

Hvis barnet skal fortsætte med modermælkserstatning efter udskrivelse, skal hvert måltid blandes umiddelbart før brug. Det gælder i al den tid, hvor barnet får modermælkserstatning. Dette handler om at forebygge infektioner. Vandet kan koges til ét døgn ad gangen og opbevares i køleskabet.

Har I spørgsmål, er I velkomne til at spørge personalet på afsnittet.