Samtale med sygeplejerske før operation

Du skal til en samtale med en sygeplejerske forud for operation. Her kan du læse mere om, hvad samtalen kommer til at handle om, og hvordan du kan forberede dig til den. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med til samtalen.

Har du svært ved at komme til og fra hospitalet, få fri fra arbejdet eller af anden årsag lyst til at være hjemme, har vi mulighed for at tilbyde dig samtalen via video. Det eneste det kræver er, at du har en telefon, tablet eller PC, som har adgang til internettet. Du har også mulighed for at have en pårørende med via video.

Du kan læse mere om tilbuddet på https://RN.dk/videosamtale.