Ammeforberedelse
Amning er mere end bare mad
Dit barn kan udtrykke behov for at amme, fordi:
- det er sultent
- det søger tryghed
- det søger omsorg
- det søger varme
- det søger trøst.
Amning kan se ud på mange måder
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder fuldammer i de første 6 måneder af barnets liv. Det vil sige, at barnet udelukkende ernæres med modermælk. Der findes dog mange forskellige måder at amme og ernære barnet på:
- Nogle ammer udelukkende, og barnet ernæres udelukkende med modermælk.
- Nogle ammer og supplerer med modermælkserstatning bagefter eller mellem ammemåltiderne.
- Nogle malker udelukkende modermælk ud og giver det på flaske.
- Nogle hyggeammer og giver størstedelen af barnets måltider som modermælkserstatning på flaske.
- Nogle børn sutter på brystet, mens de får supplerende modermælkserstatning eller udmalket modermælk via en slange fra flaske til barnets mund.
Hvad der viser sig at være det rigtige for jer, afhænger af jeres barn og af de ønsker og udfordringer, I eventuelt har. Oplever I udfordringer med amningen, får I hjælp af barselspersonalet på hospitalet - og af jeres sundhedsplejerske når I kommer hjem - til at afprøver forskellige metoder. Det er vigtigt, at I fortæller, hvad der fungerer og ikke fungerer for jer, så I kan få bedst mulig hjælp.
Find det, du har behov for at vide
Den Første Tid
Kontakt
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel
Telefon
97 64 07 00Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Regionshospital Nordjylland, Hjørring
9800 Hjørring