Bliv frivillig
Vil du være frivillig?
Kan du lide at hjælpe andre, tage en lille snak og måske vise vej? Og kan du finde tid til minimum 2 vagter af 4 timer pr måned?
Så kan opgaven som frivillig være noget for dig.
Tidligere erfaringer er ikke afgørende, men du skal have lyst til at være der for andre.
Både Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn og i Hjørring samt Neuroenhed Nord i Brønderslev søger frivillige, der vil glæde patienter og pårørende med deres tid, omsorg og nærvær.
Opgaver som frivillig
Som frivillig skal du bl.a.
- Støtte og tale med patienter og pårørende i ventetiden
- Berolige, tale og lytte
- Hente og uddele drikkevarer og lignende til patienter og pårørende i skadestue og i lægevagt
- Vise og følge patienter og pårørende på vej
- Hjælpe med telefonering
- Hjælpe patienter med funktionsnedsættelse (f.eks. kørestolsbrugere, gangbesværede, syns- og hørehæmmede)
- Læse højt for ældre og børn
- Underholde og lege med medfølgende børn
- Vise opmærksomhed til patienter som skal vente længe
- Rydde lidt op på gange og i venteværelser, så venteområdet er ordentligt og ryddeligt
Er du interesseret, og vil høre mere om opgaven, er du velkommen til at kontakte Dorthe Ræstad.
Opdateret