Prognostic and Predictive Value of Immunohistochemical Biomarkers in Pleural Mesothelioma
Formål
Formålet ved projektet er at undersøge et panel af proteiner i lungehindekræfts tumorceller for at vurdere deres potentiale som en prognostisk eller prædiktiv biomarkør. Derefter vil vi bygge et værktøj baseret på maskinlæring, som vil kunne anvendes i fremtiden af lægerne for at nå til bedst muligt personlig behandlingsplan til patienter.
Beskrivelse
Lungehindekræft er en aggressiv kræfttype med dårlig prognose og en lang latenstid, som er relateret til inhalation af asbestfibre. Asbest blev behandlet og brugt i forskellige produkter indenfor bygningsbranchen i mange år i Danmark, da det tåler høje temperaturer. Anvendelse af asbest blev forbudt i Danmark efter konstatering af sammenhængen mellem inhalation af asbest og tilfælde af kræft. Der ses dog desværre fortsat flere tilfælde af nyligt diagnosticeret lungehindekræft hvert år (ca. 150).
Behandlingsmulighederne er afhængige af tumorens subtype og udbredelse ved diagnosetidspunktet. Operation, som er den første behandlingsmulighed, kan kun tilbydes til 1 ud af 5 patienter og der er stor risiko for tilbagefald. De andre behandlingsmuligheder er kemobehandling med evt. efterfølgende strålebehandling, eller immunterapi.
Immunterapi er blevet godkendt til at blive anvendt mod lungehindekræft i Danmark for to år siden, men må kun bruges til en bestemte type, som udgør samlet ca. en tredjedel af patienterne. Derfor behandles langt de fleste patienter fortsat med kemobehandling.
Kemobehandling er ikke omkostningsfrit. Patienterne oplever bivirkninger af varierende art såsom kvalme og opkast til blodmangel. Problemet er dog, at tumorcellerne oftest bliver modstandsdygtige over for systemisk kemobehandling. Det betyder at disse kræftramte patienter oplever bivirkninger uden at få effekt af behandlingen og derved kun forringet livskvalitet.
Idet der fortsat mangler viden om, hvordan man kan forudse, hvem der vil få klinisk gavn af kemobehandling, er det relevant at forske i dette område.Perspektivering
Identifikationen af en biomarkør, der forudsiger respons på behandling, kan have stor indflydelse på behandlingsvalg og -resultater. Det kan blive det første værktøj til præcisionsmedicin i lungehindekræft, da det ville gøre det muligt for klinikerne at identificere patienter, der forventes at reagere på behandlingen. Således vil potentielle respondere blive tilbudt den mest effektive behandling, og ikke-respondere vil undgå forgæves behandlingsmodaliteter med potentielle skadelige bivirkninger.
Fonde
- Marie Pedersen og Jensine Heibergs Fond
- Region Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.
- Agnethe Løvgreens Legat
- Niels Jensens Forskningslegat
Vejledere
Hovedvejleder
- Oluf Dimitri Røe, Department of Oncology, Levanger Hospital, Norway. Department of Oncology and Clinical Cancer Research Center, Aalborg University Hospital, Denmark
Bi-vejledere
- Peter Christian Leutscher, Center for Clinical Research, North Denmark Regional Hospital, Hjoerring, Denmark
- Christos Meristoudis, Institute of Pathology, Aalborg University Hospital, Denmark
- Vasiliki Panou, Department of Respiratory Medicine, Odense University Hospital, Denmark. Odense Respiratory Research Unit (ODIN), Department of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
- Morten Johansen, MD, Institute of Pathology, North Denmark Regional Hospital, Hjoerring, Denmark
Opdateret