Fra Idé til Projekt - Kursus i Klinisk Forskning og Udvikling

 

Gennem kursets fem moduler tilbydes uddannelse inden for klinisk forskning og udvikling. 
Modulerne har hvert sit tema, der sikrer at deltagerne kommer hele vejen rundt om et forsknings- eller udviklingsprojekt.

De fem moduler dækker følgende temaer:

  • Introduktion til klinisk forskning og projektsynopsis
  • Metoder
  • Jura, etik, GCP og projektledelse
  • Formidling
  • Projektøkonomi og forskningsunderstøttelse

Kurset er fortrinsvis for sundhedsfaglige medarbejdere ved Regionshospital Nordjylland med interesse for forskning og udvikling.

For at kunne tilmelde dig kurset skal du have en projektidé at arbejde med. Ved tilmelding indsendes din projektidé (½ side) og det vil være denne, der arbejdes med og tages udgangspunkt i igennem de fem moduler. Mellem hvert modul forventes det, at kursisterne arbejder videre med deres projektidé, udfører de tildelte opgaver og forbereder sig til det næste modul. Deltagelse i kurset kan ske efter aftale med nærmeste leder og tilmelding foregår via Kursusportalen.

Kurset er godkendt som et ph.d.-kursus og giver 3.75 ECTS.

Se yderligere informationer i programmet fra 2025: Fra ide til projekt 2025 Program.

Kurset afsluttes til Symposium for Klinisk Forskning og Udvikling med deltagelse med poster. Symposiet afholdes hvert år første torsdag i november og vil i 2026 være torsdag d. 5. november.


Her kan du læse mere om Symposium for Klinisk Forskning og Udvikling og se Abstractbøger fra tidligere år.


Opdateret