I Intensivt Afsnit, Hjørring har vi et par særlige funktioner i form af vores intermediære afsnit og isolationsafsnit.
Internediært Afsnit for indlagte med særligt behov for observation og pleje.
Intensivt Afsnit, Hjørring har integreret 4 intermediære pladser, som står til rådighed for patienter, der ikke opfylder visitationskriterierne til intensivpladser, men som alligevel er i en grad af kritisk fase, som indikerer behov for tættere observation, pleje og behandling.
Isolationsafsnit for kritisk syge patienter.
Intensivt Afsnit, Hjørring råder over et isolationsafsnit med 2 isolationsstuerne. Isolationsstuerne er til kritisk syge patienter, som af forskellige årsager kan have brug for at være isolerede.