Vi tilbyder ikke kun udredning, behandling og vejledning, men stiller også idrætsmedicinske kompetencer på et højt fagligt niveau til rådighed og skaber ny viden gennem forskning og uddannelse.
Vi vil gerne række ud og sammen med borgere, øvrige dele af sundhedsvæsenet, erhverv, sportsklubber samt idræts- og foreningsliv give et tværfagligt tilbud, der fastholder og motiverer til et aktivt liv, uanset hvilket niveau man er på.
I Sportsmedicinsk Center fokuserer vi på 3 hovedområder:
- Forebyggelse og behandling – hvor vi i samarbejde med øvrige sundhedsaktører, kommuner, foreninger og klubber har fokus på at forebygge livsstilsygdomme og fremme sundhed i regionen ved at promovere ”motion som medicin” og med rådgivning til personer, der af fysiske eller psykiske årsager ikke dyrker motion.
- Bredde – hvor vi ser patienter fra breddeidrætten, som i dag tilses andre steder på hospitalet og hos praktiserende læger og fysioterapeuter.
- Elite – hvor vi i samarbejde med professionelle sportsklubber og nationale aktører som Team Danmark har fokus på elitesporten og hvordan centret kan tilbyde hurtigt og professionel vurdering.